Nicki Pedersen mister VM-føringen

Den danske speedwaystjerne Nicki Pedersen havde en skidt lørdag i Bydgoszcz og scorede kun fem point

Foto: Jarek Pabijan
Foto: Jarek Pabijan

Nicki Pedersen indledte lørdagens europæiske grandprix i polske Bydgoszcz på førstepladsen i VM-stillingen, men sæsonens andet løb blev en stor nedtur for den danske speedwaystjerne.

Hans aften blev fint opsummeret, da han i sit tredje heat kørte ind i landsmanden Niels-Kristian Iversens baghjul og styrtede ganske voldsomt.

Nicki Pedersen kom ikke noget slemt til, og kunne selv gå væk fra sin smadrede cykel, men han blev som ventet diskvalificeret fra omstarten. Det betød, at Nicki Pedersen kun var noteret for sølle ét point for tre heat.

Her styrter Nicki Pedersen:

Av: Nicki Pedersen styrter!

Det så altså skidt ud inden de to sidste af de indledende heat for Nicki Pedersen, og som ventet kom han ikke blandt de otte bedste, der gik videre til semifinalen.

Nicki Pedersen scorede kun fem point i alt. Han reddede lidt af æren ved at vinde sit sidste heat. I sæsonens første VM-løb i New Zealand fik Nicki Pedersen til sammenligning kørt 19 point hjem.

Heller ikke Kenneth Bjerre kom videre til semifinalerne, men det gjorde Iversen til gengæld med fem andenpladser og dermed 10 point fra sine fem indledende heat.

Se også: Nicki P. efter nedtur: Stormvejr hele aftenen

Iversen blev derefter sidst i sin semifinalen og slutter på syvendepladsen.

KKrzysztof Kasprzak fra Polen vandt løbet på hjemmebane med en overhaling af australieren Darcy Ward i sidste sving og fører nu i VM-stillingen med 35.

Nicki Pedersen fører derefter et meget tæt forfølgerfelt an med 24 point - blot tre mere end Darcy Ward på syvendepladsen.

Se finaleheatet her:

Speedway: Se den vilde finale fra Bydgoszcz

VM-stillingen efter sæsonens 2. af 12 grandprixer:

1. Krzysztof Kasprzak, Polen 35

2. Nicki Pedersen, Danmark 24

3. Jaroslaw Hampel, Polen 22

4. Greg Hancock, USA 22

5. Chris Holder, Australien 22

6. Martin Smolinski, Tyskland 22

7. Darcy Ward, Australien 21

8. Fredrik Lindgren, Sverige 18

9. Andreas Jonsson, Sverige 17

10. Niels-Kristian Iversen, Danmark 16

11. Kenneth Bjerre, Danmark 15

12. Tai Woffinden, Storbritannien 12

13. Matej Zagar, Slovenien 12

14. Troy Batchelor, Australien 8

15. Adrian Miedzinski, Polen 5

16. Chris Harris, Storbritannien 2

17. Jason Bunyan, New Zealand 2

Resultatet af sæsonens 2. speedway-grandprix:

Finalen:

1. Krzysztof Kasprzak 18

2. Darcy Ward 16

3. Jaroslaw Hampel 14

4. Greg Hancock 16

Elimineret i semifinalerne:

5. Chris Holder 11

6. Andreas Jonsson 10

7. Niels-Kristian Iversen 10

8. Martin Smolinski 7

Elimineret efter de indledende heat:

9. Matej Zagar 6

10. Adrian Miedzinski 5

11. Tai Woffinden 5

12. Nicki Pedersen 5

13. Fredrik Lindgren 5

14. Troy Batchelor 4

15. Kenneth Bjerre 4

16. Chris Harris 2

0 kommentarer
Vis kommentarer