Nicki P. efter nedtur: Stormvejr hele aftenen

Kun fem point og en mistet VM-føring blev det til for Nicki Pedersen ved det europæiske speedway-grandprix

Den danske speedwaykører Nicki Pedersen havde en offday ved det europæiske grandprix i polske Bydgoszcz.

Kun fem point scorede Nicki Pedersen, og han mistede VM-føringen til lørdagens vinder, polske Krzysztof Kasprzak.

- Vi ramte ind i stormvejr. Min nøglemotor, som jeg har kørt godt på, gik i stykker i første heat. Jeg endte med at bruge to andre cykler, og de kørte ikke så stærkt. Jeg styrtede også og slog min venstre skulder, så det var bare stormvejr hele aftenen, siger Nicki Pedersen.

Her styrter Nicki Pedersen:

Av: Nicki Pedersen styrter!

- Den motor, jeg har kørt godt på, fungerede ikke. Det er ikke en undskyldning, men realiteterne. Jeg kunne intet stille op denne gang, lyder det fra danskeren.

Trods sine kun fem point holder Nicki Pedersen fast i andenpladsen med sine 24 point. Kasprzak topper VM-tabellen med 35 point.

Kun Niels-Kristian Iversen gik videre til semifinalerne i Polen af danskerne. Heller ikke Kenneth Bjerre scorede nok point til at slutte blandt de otte bedste. Iversen røg ud i semifinalen.

Se finaleheatet her:

Speedway: Se den vilde finale fra Bydgoszcz

Resultatet af sæsonens 2. speedway-grandprix:

Finalen:

1. Krzysztof Kasprzak 18

2. Darcy Ward 16

3. Jaroslaw Hampel 14

4. Greg Hancock 16

Elimineret i semifinalerne:

5. Chris Holder 11

6. Andreas Jonsson 10

7. Niels-Kristian Iversen 10

8. Martin Smolinski 7

Elimineret efter de indledende heat:

9. Matej Zagar 6

10. Adrian Miedzinski 5

11. Tai Woffinden 5

12. Nicki Pedersen 5

13. Fredrik Lindgren 5

14. Troy Batchelor 4

15. Kenneth Bjerre 4

16. Chris Harris 2

VM-stillingen efter sæsonens 2. af 12 grandprixer:

1. Krzysztof Kasprzak, Polen 35

2. Nicki Pedersen, Danmark 24

3. Jaroslaw Hampel, Polen 22

4. Greg Hancock, USA 22

5. Chris Holder, Australien 22

6. Martin Smolinski, Tyskland 22

7. Darcy Ward, Australien 21

8. Fredrik Lindgren, Sverige 18

9. Andreas Jonsson, Sverige 17

10. Niels-Kristian Iversen, Danmark 16

11. Kenneth Bjerre, Danmark 15

12. Tai Woffinden, Storbritannien 12

13. Matej Zagar, Slovenien 12

14. Troy Batchelor, Australien 8

15. Adrian Miedzinski, Polen 5

16. Chris Harris, Storbritannien 2

17. Jason Bunyan, New Zealand 2

0 kommentarer
Vis kommentarer