Horsens kan afløse Parken som Grand Prix-vært

Med aftenens Grand Prix tager speedway-eliten afsked med København

I 12 år har der været speedway i Parken. Nu rykker slaggeræset ud af København.
I 12 år har der været speedway i Parken. Nu rykker slaggeræset ud af København.

Ligesom i eventyret om Peter og ulven er Parkens fremtid som speedway-arena blevet skudt ned mange gange uden, at det havde hold i realiteterne.

Men denne gang skulle den være god nok.

Når Nicki Pedersen i aften for tolvte gang stiller til start på nationalarenaen, så er det med noget nær statsgaranti også sidste gang, at en speedway-cykel fortrænger fodboldspillere og koncertgæster fra det berømte græstæppe.

Det bekræfter Paul Bellamy, der er ’managing director’ hos GP-arrangøren BSI/IMG.

Fem danskere skal køre speedway i Parken

- Der vil altid være mindst et Grand Prix i Danmark, men det er sidste gang i Parken. Vi venter stadig på at kunne bekræfte stedet for næste år, men der er et andet stadion, som er en mulighed, siger englænderen.

Hverken Paul Bellamy eller andre i GP-inderkredsen ønsker at sætte navn på den eventuelle nye GP-vært, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Casa Arena i Horsens et særdeles godt bud på en ny dansk GP-arena, fordi det tilsyneladende ikke teknisk kan lade sig gøre at flytte en speedway-bane ind på stadion i Aarhus.

Slut med speedway i Parken

Der skal således allerede have været afholdt møder mellem GP-arrangørerne og folkene i Horsens, men endnu er intet afgjort.

Alternativt er der altid slagge-højborgen i Vojens, men uanset, hvor det ender, så begræder Bellamy afskeden med København.

- Støtten i København har været fantastisk, men den er stille og roligt svundet ind. I år forventer vi kun 12-13.000 tilskuere, men vi vil altid have fantastiske minder herfra, siger han.

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen