Danmark sikkert i VM-finalen

Planen holdt: Det reserve-spækkede speedway-landshold kørte sig i VM-finalen for hold uden stjernerne

Mads Korneliussen og Danmark snuppede finalebilletten i første hug. (Foto: Jarek Pabijan)
Mads Korneliussen og Danmark snuppede finalebilletten i første hug. (Foto: Jarek Pabijan)

Speedway-landstræner Anders Secher fik sved på panden lørdag aften.

For den listige plan, han havde lagt, kom nemlig under alvorligt pres, da Storbritannien overraskede og sikrede sig finalebiletten ved den første semifinale ved hold-VM i speedway.

Se også: Iversen får EM-billet

Secher havde nemlig luret på at tage en tur i torsdagens 'raceoff' i polske Bydgoszcz for at få en ekstra tur på finalebanen, og havde derfor giver Nicki Pedersen og Niels-Kristian Iversen fri til tirsdagens semifinale i svenske Västervik, hvor Sverige, Tjekkiet og Letland ventede.

Men planen holdt.

Se også: Dansk VM-plan kiksede: Pres på reserverne

Hans Andersen, Peter Kildemand, Bjarne Pedersen og især Mads Korneliussen beviste nemlig, at dansk speedway er andet og mere end stjerneduoen.

Modstanden var dog også til at overse.

Således var svenskerne uden kendte navne som Fredrik Lindgren og Antonio Lindbäck, mens tjekker og letter aldrig var i nærheden af førstepladsen.

Se også: Nicki stormer mod EM-guld

Det nåede dog at blive lige lovlig spændende undervejs.

Efter en solid dansk start skabte den svenske kaptajn nemlig ny spænding, da han i heat 13 udnyttede jokerrollen til at score seks point, og så blev det pludselig spændende til sidst.

Heldigvis viste den danske kvartet klassen i de sidste fire heat.

Her øgede Hans Andersen forspringet til fire point, da han gav Jonsson baghjul, men i næste heat svarede svenske Thomas H. Jonasson igen, da han henviste Korneliussen til andenpladsen.

Så kunne veteranen Bjarne Pedersen krone sit landsholdscomeback med at sikre finalebilletten med en sejr i heat 19, og så betød det mindre, at Peter Kildemand  sluttede med manér og vandt sidste heat.

Dermed sluttede Danmark på 48 point - fem mere end svenskerne, der skal en tur i 'Raceoff' sammen med Tjekkiet.

Se også: Landstræner dropper stjerner til VM-semi

Nu er det store spørgsmål, hvem Anders Secher vælger fra til lørdagens finale.

To mand skal give plads til Nicki Pedersen og Niels-Kristian Iversen. Og landstræneren står med et vanskeligt valg efter en helstøbt dansk indsats.

- Træneren skal vælge et hold, men det bliver ikke let, for alle leverede varen, konstaterer Hans Andersen overfor Viasat, hvor han uddeler ros til holdkammeraterne.

Se også: Dansk speedwaytalent håber på wildcard efter ny succes -

- Det var en vanskelig bane, hvor linjerne ændrede sig hele tiden, men vi talte hele tiden sammen undervejs, fortæller fynboen, der til daglig har polsk hjemmebane på finalearenaen i Bydgoszcz, og derfor ligner et fornuftigt bud til finaleholdet.

- Det er jeg ikke færdig med endnu, afslører Secher overfor Ekstra Bladet.

Se også: Ærlig Nicki: Vi er ikke bedre lige nu

- Selvom Sverige benyttede deres joker, var der luft ned til dem. Jeg synes, det blev dokumenteret, at der er mange at tage af i dansk speedway, siger landstræneren inden den svære beslutning.

0 kommentarer
Vis kommentarer