Horsens afløser Parken som speedway-arena

Det bliver Horsens Arena, der skal lægge stadion til det danske speedway Grand Prix

GP-feltet rykker vestpå. (Foto: Jarek Pabijan)
GP-feltet rykker vestpå. (Foto: Jarek Pabijan)

Som Ekstra Bladet afslørede tilbage i juni, så bliver det CASA Arena i Horsens, der til næste år lægger underlag og tribuner til det danske speedway-Grand Prix.

I 12 år lagde Parken hus til VM-løbene i speedway, men da Niels-Kristian Iversen 28. juni hentede den blot anden danske sejr i nationalarenaen, var det slut med speedway i hovedstaden.

Se også: Horsens kan afløse Parken som Grand Prix-vært

Folkene bag GP-serien har i de seneste år søgt efter en passende afløser, og har blandt andet været forbi Aarhus.

Men det bliver altså Horsens, der bliver ny vært for det danske Grand Prix.

Se også: I kamp mod tiden: Nickis skade kan spænde ben for VM-ræs

Tirsdag holder GP-arrangørerne fra BSI , AC Horsens og Horsens Kommune pressemøde, hvor den nye aftale bliver offentliggjort.

Det vides endnu ikke, hvor lang kontrakten mellem Horsens og BSI bliver, ligesom det er uklart, om der også til næste år bliver kørt GP-speedway i Vojens.

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen