Magtskifte i dansk speedway

Nicki Pedersen gjorde comeback, da Holsted vippede Esbjerg af speedway-tronen

Nicki Pedersen og Holsted er igen danske mestre. (Foto: Jarek Pabijan)
Nicki Pedersen og Holsted er igen danske mestre. (Foto: Jarek Pabijan)

Efter fire år i skyggen er Holsted igen Danmarks førende speedway-by.

Onsdag aften sikrede Nicki Pedersen og co. sig nemlig DM-titlen i speedway, da det på hjemmebane blev til sejr i 'Superfinalen'.

Her skulle 3.800 tilskuere se grundspillets fire bedste mandskaber, Holsted, Esbjerg, Region Varde og Munkebo køre om medaljerne, og ligesom i den regulære turnering var Holsted bedst.

De udnyttede de fire medbragte point på bedste vis - ikke mindst i kraft af holdkaptajn Pedersen, der gjorde comeback efter at have plejet sin skulderskade siden Grand Prix'et i Gorzow, og det unge stortalent Rasmus Jensen.

Se også: Dansker afløser udelukket stjerne i Vojens

- Det er en lettelse. Vi har kæmpet for det i mange år, så det er fedt at få den i hus igen. Skulderen er medtaget, men jeg gjorde det for mit hold, og jeg er sikker på, at jeg er klar til Vojens, siger en glad Pedersen til Kanal Sport, mens Rudi Steen Hansen fik en perfekt afsked med holdet.

- Min forgænger sluttede med guld for 17 år siden, og nu får jeg også lov til at slutte af på toppen, konstaterer han.

De dobbelte regerende mestre fra Esbjergs havde to point med til finalen.

Til gengæld måtte vestjyderne se bort fra hele tre A-kørere i form af langtidsskadede Niels-Kristian Iversen, dopingdømte Patryk Dudek og russiske Artem Laguta, der havde meldt afbud.

På et tidspunkt lignede det den helt store nedtur udenfor medaljepodiet, men Mikkel Bech, der lørdag gæsteoptræder ved det foreløbigt sidste Grand Prix i Vojens, viste klassen på trods af to skadede fødder, og sikrede sølvet.

Se også: Skadet Nicki Pedersen melder sig klar til VM-grandprix

- Det er sgu flot med det hold, vi stiller med. Hold kæft, jeg er glad, jubler holdleder Ib Pedersen.

Tredjepladsen gik til overraskende til opkomlingene fra Munkebo, der imponerende kørte sig til bronze med en andenplads i finalen, mens Region Varde blev aftenens store taber.

Se styrtet, der kostede Niels-Kristian Iversen deltagens i superfinalen øverst i artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer