Dansk joker er flyvende

En forrygende form gør, at Anders Thomsen tror på, han kan være med helt fremme i weekendens VM-grandprixer

Anders Thomsen får lov til at køre VM-grandprixer i speedway  weekenden, da han er blevet tildelt et wildcard både fredag og lørdag. VM-serien er på grund af corona lavet om, således at det bliver afgjort over fire weekender med løb både fredag og lørdag. Normalt er der 10 eller 12 grandprixer, som bliver kørt fra maj til oktober. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Anders Thomsen får lov til at køre VM-grandprixer i speedway weekenden, da han er blevet tildelt et wildcard både fredag og lørdag. VM-serien er på grund af corona lavet om, således at det bliver afgjort over fire weekender med løb både fredag og lørdag. Normalt er der 10 eller 12 grandprixer, som bliver kørt fra maj til oktober. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Så ruller 2. division igen, og Ekstra Bladet sender samtlige 14 kampe i hver eneste runde. Køb adgang her (+) for kun 49 kroner om måneden.

- Dem, jeg ligger og kører mod i den polske liga, er de samme, som er med til VM. De har altså fået noget baghjul.

Så tydeligt forklarer Anders Thomsen sin nuværende situation op til VM-seriens tredje og fjerde afdeling, der køres i den polske by Gorzow fredag og lørdag.

Og noget kunne tyde på, at han har ret. Kigger man på tabellen i Ekstraligaen - den bedste polske liga i speedway - er der et hold, der formmæssigt skiller sig ud.

Det er Anders Thomsens hold, Stal Gorzow, som har vundet sine seneste syv løb og er gået fra en bundplacering til nu at ligge nummer to ud af i alt otte hold.

Den gode kørsel i den polske liga har kastet et wildcard af sig til den 26-årige dansker til weekendens løb, hvilket er usædvanligt, da grandprix-wildcardet plejer at gå til en kører fra værtsnationen.

Dermed er der hele fire danskere med til weekendens grandprixer.

- De har givet et wildcard til en dansker, hvilket ikke rigtigt er sket før i Polen, men jeg har bare haft sådan en form, at de ikke kunne se bort fra mig, forklarer Anders Thomsen.

Banen, der skal køres på til grandprixerne, er hans normale hjemmebane, Edward Jancarz Stadium, og derfor kunne wildcardet næppe falde på et bedre tidspunkt.

- I øjeblikket er formen forrygende. Den sidste måned er jeg røget omkring 20 pladser op på ranglisten hernede og ligger helt oppe i toppen, siger Anders Thomsen.

Han ser først og fremmest de to VM-løb som en god mulighed for at høste noget erfaring, men han deltager ikke blot for at være med.

- Hvis jeg kan holde hovedet koldt, som jeg tror, jeg kan, og bare gøre som i ligaerne, så kan jeg komme helt til tops, siger Anders Thomsen.

Han forklarer, at nyt grej, en ny motor og dæk, der passer perfekt til motoren, har været opskriften på succes. Specielt hans start er blevet forbedret.

Speedwaylandstræner Hans Nielsen er enig i, at Anders Thomsen har kørt ekstraordinært for sit polske hold.

- Han har gjort det rimelig godt de sidste par år, men specielt de sidste tre måneder har han været flyvende.

- Han kan lige så godt gå helt til tops på dagen som alle de andre, sådan som han er kørende lige p.t., vurderer landstræneren.

Hjemmebanen, som forhåbentlig bliver en fordel, ser Anders Thomsen meget frem til at køre på.

- Det bliver fantastisk at køre foran sit hjemmepublikum. Jeg ved, hvor meget amok de går, og hvor meget de håber, at en Gorzow-kører skal øverst på pallen, siger han.

Serien føres af polske Maciej Janowski, mens Artem Laguta fra Rusland og Tai Woffinden fra Storbritannien er henholdsvis nummer to og tre.

Bedste dansker er Leon Madsen på sjettepladsen. Han er 20 point efter Janowski.

Sådan ser forsiden af Playboy ud. Foto: Sacha Höchstetter for PLAYBOY Tyskland Oktober 2020 Anden sport Smider tøjet på sjældne billeder

Foto: Jakob Boserup Sport og Spil Eksperten advarer: Se nu bort fra dem

1 kommentar
Vis kommentarer