Dansk speedway-konge forsvarer tronen

Niels-Kristian Iversen fortsætter suveræn stime med femte DM-titel på stribe

Niels-Kristian Iversen hentede den femte DM-titel på stribe. (Foto: Jarek Pabijan):
Niels-Kristian Iversen hentede den femte DM-titel på stribe. (Foto: Jarek Pabijan):

HOLSTED (Ekstra Bladet): Det var i den grad slaggekongernes dag, da der fredag blev kørt om det danske mesterskab i speedway på Moldow Speedway Arena.

Først, da Hans Nielsen blev præsenteret som ny dansk landstræner, mens ungdomslandstræner Erik Gundersen og sportens 'Grand Old Man', Ole Olsen, så til.

Den trio har tilsammen hentet 37 VM-titler til Danmark og udgør den gyldne top i sportens danske kongerække.

Men de tre legender var ikke de eneste speedway-konger i det sønderjyske fredag aften.

Hans Nielsen gør comeback i dansk speedway som ny landstræner. Ved præsentationen i Holsted var han flankeret af ungdomslandstræner Erik Gundersen og assistenttræner Henrik Møller. (Foto: John Bo Jensen) Speedway Legendarisk landstræner skiller vandene

For Niels-Kristian Iversen skrev sig ind i dansk speedway-historie, da han på overbevisende facon hentede sit femte danske mesterskab på stribe foran Kenneth Bjerre, Nicki Pedersen og Nicolai Klindt.

- DM bringer åbenbart det bedste frem i mig, jubler den glade vinder til Ekstra Bladet.

- I dag faldt begivenhederne ud til min fordel. Jeg lavede nogle drastiske ændringer undervejs, og det gav pote, siger esbjergenseren, der håber, at den suveræne præstation, som kun Ole Olsen har overgået med svimlende syv titler i perioden 1967-73, kan bruges i GP-serien, hvor sæsonstarten har været noget af en skuffelse.

- Sidste år gav DM mig blod på tanden, og jeg kørte mig i et par finaler bagefter. Det håber jeg naturligvis kan ske igen. Og det må godt begynde i Horsens, siger han med henvisning til næste uges danske VM-afdeling.

Hans Nielsen i sit sidste VM-løb i 1999 - nu er han landstræner (Foto: Jesper Voldgaad) Speedway Speedway-legende er ny dansk landstræner

Mens Niels-Kristian Iversen havde det helt brede smil på, må Nicki Pedersen fortsat se langt efter sin ottende titel.

Fynboen kunne senest kalde sig Danmarks bedste i 2011, og han lignede da også længe en titelkandinat.

Et nederlag til veteranen Bjarne Pedersen, da heat syv skulle afgøres med omkørsel, blev kostbart, og i finalen måtte han se Kenneth Bjerre køre med sølvet.

Nicolai Klindt klemte sig overraskende med i finalen, men formåede ikke at klemmes sig med på podiet.

Anders Secher her i samtale med Niels-Kristian Iversen. (Foto: Jarek Pabijan) Speedway DMU ansætter ny speedway-landstræner