Dansk speedway-stjerne opgiver medaljer: Vil ikke være blind passager

KLUMME: Niels-Kristian Iversen er firedobbelt dansk mester og firedobbelt hold-verdensmester i speedway. I 2013 vandt han individuel VM-bronze. I denne sæson skriver han klummer i Ekstra Bladet i forbindelse med Grand Prix-serien

Niels-Kristian Iversen er gledet ud af medaljeræset. (Foto: Jarek Pabijan)
Niels-Kristian Iversen er gledet ud af medaljeræset. (Foto: Jarek Pabijan)

Vi er derhenne, hvor det hele skal afgøres, og der er kun tre runder tilbage af Grand Prix-serien. Medaljerne er ved at være lidt langt væk, men det betyder ikke, at jeg ikke har noget tilbage at kæmpe for. En sejr på dagen er stadigvæk en sejr, og selvom en plads i top 3 ser svær ud, så satser jeg stadig hårdt på at slå til i de enkelte løb og tage de pokaler, der er indenfor rækkevidde.

Se også: Nu bevæger lammet speedway-stjerne sig

Der er masser at kæmpe for, og jeg gider ikke bare tage af sted for at være blind passager i den resterende del af sæsonen - pladsen i top 8 og dermed billetten til næste år er heller ikke endegyldigt på plads, og den skal selvfølgelig sikres.

Jeg har sluttet på femtepladsen i de to sidste Grand Prix-løb, så jeg er ikke langt fra de sjove ting, og sidst jeg kørte et Grand Prix i Stockholm gik det ganske godt. Sidste år var jeg ikke med på grund af skaden, men i 2013 hentede jeg maksimale 18 point - det bliver jeg ikke ked af, hvis det gentager sig...

Se også: Nicki Pedersen vinder sidste EM-afdeling og får sølv

Som sæsonen er forløbet indtil videre, så har jeg ikke været god nok til en slutplacering i top 3, og jeg vil indrømme, at  der er meget, som jeg skal arbejde med. Målet er helt klart at komme tilbage i medaljerækken, og det er baseret på, at jeg personligt når mit bedste niveau. Det har jeg kun ramt i glimt, og kampen er så tæt, at du skal være helt deroppe, hvis du skal stå med noget om halsen, når vi har kørt den sidste runde i Australien.

Derfor handler de tre resterende løb også om, at formen skal gå op, og at vi skal kørt grejet ind, så vi er på forkant med det hele inden starten af næste sæson. Det er på en og samme tid forberedelse til, at jeg går målrettet efter en plads på skamlen i 2016, og så at der stadigvæk er mulighed for at vinde noget. I Stockholm, Torun og Melbourne er der hver gang chancen for at få lov at sprøjte med champagne, og den skal have fuld hammer hver gang.

Se også: Nicki Pedersen har mistet troen på VM-guld

Det kan give et positivt boost til næste år, og det er det, jeg går efter i de tre løb. En sejr mere ville være fedt.

Her vinder Niels-Kristian Iversen sæsonens største løb:

0 kommentarer
Vis kommentarer