Dansk stjerne i suveræn triumf: Tangerer speedway-legenden

Niels-Kristian Iversen var suveræn lørdag aften og tangerede Ole Olsens rekord med syv DM-titler i træk

Niels Kristian Iversen er dansk mester for syvende gang i træk. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix)
Niels Kristian Iversen er dansk mester for syvende gang i træk. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix)

Speedwaykøreren Niels-Kristian Iversen har haft en fremragende uge.

Forrige lørdag kvalificerede den 36-årige dansker sig til næste års VM-serie, og lørdag aften vandt han den individuelle DM-titel i speedway.

Det var syvende gang i træk, at Niels-Kristian Iversen vandt DM-titlen, og dermed tangerede han legenden Ole Olsens rekord.

Ole Olsen vandt i alt DM-titlen 12 gange i karrieren, men de første syv titler fra 1967 til 1973 var i træk.

- Jeg er selvfølgelig utrolig glad og stolt over at tangere Oles rekord, siger Iversen i en pressemeddelelse.

- Sidste weekend kvalificerede jeg mig til næste års grand prix serie, så det har været syv fantastiske speedwaydage for mig, fortæller den danske mester.

DM-finalen blev kørt i Esbjerg, og her havde Iversen fart i maskinen fra første start.

Iversen vandt sine første fire heats, og derfor gik han ind til sit femte heat med 12 point i front for stillingen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Niels Kristian Iversen har haft en god uge med både kvalifikation til næste års VM-serie samt en DM-titel. tilArkivfoto: Jarek Pabijan
Niels Kristian Iversen har haft en god uge med både kvalifikation til næste års VM-serie samt en DM-titel. tilArkivfoto: Jarek Pabijan
 

I sit femte heat var Iversen oppe imod Nicki Pedersen og Peter Kildemand, og Iversen fik en god start.

Nicki Pedersen pressede gevaldigt på fra andenpladsen, men Iversen kunne ingen true denne aften, og Iversen hentede igen tre point.

Det efterfølgende heat artede sig, så Niels-Kristian Iversens pointhøst ikke kunne trues i finalen, og han vandt derfor titlen, inden selve finalen blev kørt.

For en uge siden kvalificerede Niels-Kristian Iversen sig til VM-serien i 2019, da han sluttede som nummer to i Speedway GP Challenge i Tyskland.

Det gav en billet til serien, hvor Iversen ikke deltager i denne sæson, hvor Nicki Pedersen er eneste, faste danske deltager.

 

Se også: Ny nedtur til Nicki Pedersen

Se også: Dansk F1-lærling tilbage på førstepladsen

Se også: Kevins gamle team jubler: Vi snupper Ricciardo

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere