Den danske speedwaykører Peter Kildemand skal tirsdag opereres i højre knæ, som har givet danskeren store problemer i en svær sæson.
- Tidspunktet er det rigtige nu. Jeg vil ikke give knæet skylden for mine problemer i 2016, men knæproblemerne har hele tiden ligget i baghovedet og kan have påvirket min kørsel.
- Med en operation nu får jeg god tid til at forberede mig fysisk til den nye sæson, siger Peter Kildemand til fyens.dk.
Det er et overrevet, forreste korsbånd i det højre knæ, som i længere tid har påvirket Peter Kildemand.
2016-sæsonen har generelt været op ad bakke for Peter Kildemand, der for nylig fik besked på, at han har fået rollen som førstereserve til VM-serien i 2017.
Peter Kildemand deltog i VM-serien i denne sæson, men han endte på 12.-pladsen, og dermed kvalificerede han sig ikke direkte til næste sæsons VM-serie.
Peter Kildemand vandt godt nok sæsonens første grandprix i slovenske Krsko, men herefter hørte man ikke meget til danskeren.
Sur verdensmester efter pinlig skandale: Derfor trak jeg mig
Dansk speedway-profil skummer af raseri: De pisser på mig!
Nicki efter brud med kæresten: Nu kommer jeg hjem til Danmark
Her vinder Kildemand årets første GP: