Dansker i smertehelvede med pragtpræstation

Leon Madsen sluttede som nummer to i Målilla, og øgede forspringet i den samlede stilling i VM-serien.

Endnu en podieplads til Madsen. Foto: Jarek Pabijan
Endnu en podieplads til Madsen. Foto: Jarek Pabijan

Den danske speedwaykører Leon Madsen var tvivlsom til lørdagens VM-grandprix i svenske Målilla, men danskeren stillede op og leverede varen.

Leon Madsen blev nummer to i finalen efter Fredrik Lindgren, og dermed udbyggede danskeren sin føring i den samlede stilling i VM-serien.

Her topper Leon Madsen efter seks løb med 75 point foran polske Bartosz Zmarzlik med 69 point.

Den senere vinder Fredrik Lindgren i aktion. Foto: Jarek Pabijan
Den senere vinder Fredrik Lindgren i aktion. Foto: Jarek Pabijan
 

Niels-Kristian Iversen sluttede som nummer ti lørdag, mens unge Mikkel Michelsen nåede semifinalen, som blev endestation.

Leon Madsen var plaget af smerter i ankel og skulder efter sit styrt for nylig i Polen. Det betød, at Leon Madsen måtte melde afbud til et EM-løb i Vojens, men danskeren kørte på smertestillende medicin lørdag.

Mikkel Michelsen var med som reserve og har også et wildcard i Vojens i september. Den 24-årige falstring ligger godt til i EM-serien og har leveret stabil klubkørsel i sæsonen.

De to danskere lagde godt ud i første heat. Leon Madsen vandt foran Michelsen, og så var det rutinerede Niels-Kristian Iversens tur. Hans første start kastede en andenplads af sig.

Efter en dårlig start sled Madsen sig fra sidstepladsen til to point i sit andet heat. Patryk Dudek blev udelukket som skyldner i et styrt i næste heat, hvor Michelsen sluttede sidst af tre kørere, og Iversen hentede en andenplads i sit andet heat.

 

Leon Madsen har været flyvende i år. Arkivfoto: Jarek Pabijan
Leon Madsen har været flyvende i år. Arkivfoto: Jarek Pabijan

Iversen noterede sig også en sidsteplads, men fulgte op med en førsteplads i et heat, hvor Leon Madsens maskine satte ud, netop som de to danskere kæmpede om førstepladsen.

Leon Madsen kæmpede sig dog tilbage med en førsteplads, og det samme hentede Mikkel Michelsen i heat 18, og det betød, at Michelsen på fornem vis kørte sig i semifinalen.

Iversen blev sidst i samme heat, og semifinalepladsen forduftede for ham.

Dermed var Leon Madsen og Michelsen videre til semifinalen, hvor Michelsen sluttede som nummer tre og endte med ni point.

Mikkel Michelsen skal nu testes på det højeste niveau. Foto: sportxpress/Ritzau Scanpix Speedway Talentfuld dansker får smagsprøve på VM

Mikkel Michelsen i aktion. Foto: Jarek Pabijan. Speedway Dansker får wildcard til speedway-grandprix i Vojens

Leon Madsen kom på podiet i det polske grandprix og fører VM sammen med to nye rivaler. Foto: Jarek Pabijan Speedway På podiet igen: Dansker fører VM

1 kommentar
Vis kommentarer