Dansker i uhyggeligt crash: Får motorcykel i nakken

Dansk speedwaystjerne er sluppet heldigt efter voldsom ulykke ved EM-ræs i Polen

Anders Thomsen var lørdag involveret i et alvorligt styrt ved anden afdeling af EM i polske Torun. Vi beklager den dårlige billedkvalitet. Video: Discovery.

Her får Anders Thomsens Robert Lambert og dennes speedwaycykel i nakken. Foto: Jarek Pabijan.
Her får Anders Thomsens Robert Lambert og dennes speedwaycykel i nakken. Foto: Jarek Pabijan.
 

Danskerne kom i den grad i fokus, da polske Torun lørdag aften lagde slagger til anden afdeling af EM-serien i speedway.

Den forsvarende mester, Leon Madsen, vandt nemlig finalen foran Grigory Laguta, Kacper Woryna og landsmanden Nicki Pedersen, hvilket sender ham op på en samlet andenplads efter netop Laguta.

Tidligere på aftenen var Madsen involveret i et dramatisk styrt med landsmanden Anders Thomsen og britiske Robert Lambert i heat ti, der kunne være endt fatalt. SE DET GRIMME STYRT ØVERST I ARTIKLEN...

Her kom Anders Thomsen bedst ud fra starten, inden han blev påkørt af Leon Madsen ved udgangen af andet sving.

Sekundet efter blev den halvt liggende Thomsen ramt bagfra af Robert Lambert, der kom kørende for fuld fart.

Robert Lambert i hvid hjelm brager ind i barrieren, mens Anders Thomsen i rød hjelm ligger mørbanket på banen. Foto: Jarek Pabijan.
Robert Lambert i hvid hjelm brager ind i barrieren, mens Anders Thomsen i rød hjelm ligger mørbanket på banen. Foto: Jarek Pabijan.
 

Der gik et gys gennem tribunerne på MotoArena Torun og foran tv-skærmene rundt omrkring i Europa, da menneske og metal smadrede sammen, og vejret blev holdt, da Anders Thomsen blev båret ind i ambulancen og kørt på hospitalet.

Her kunne man i første omgang konstatere, at fynboen mirakuløst var sluppet uden brækkede knogler og beskadigede indre organer.

Natten til søndag blev den forslåede speedwayprofil så bragt til Danmark, hvor det blev konstateret, at han er sluppet med bøjede ribben og en blodansamling i maveregionen.

- Jeg kan huske, at jeg blev ramt af Leon, og at jeg blev båret ind i ambulancen. Og så kan jeg ikke huske så meget mere, fortæller en lettere groggy Anders Thomsen til Ekstra Bladet.

De bøjede ribben betyder, at han har svært ved at trække vejret, men ellers er han helt på det rene med, at han er sluppet utrolig billigt.

- Det føltes jo som at blive ramt af en bus. Jeg får en jo motor på 50 kilo lige i nakken. Heldigvis har jeg en god hjelm og en god nakkestøtte. De reddede mig, men de er begge to helt revnede ud, forklarer Anders Thomsen, der har set styrtet efterfølgende, og medgiver, at 'det ser vildt ud'.

Nu venter i hvert fald en uges pause, inden han er tilbage på cyklen, men han forventer at være helt klar, nå EM-feltet rammer Vojens om små to uger.

Anders Thomsen og Leon Madsen er røget af cyklerne efter deres kollision. Foto: Jarek Pabijan.
Anders Thomsen og Leon Madsen er røget af cyklerne efter deres kollision. Foto: Jarek Pabijan.
 

Om det også gælder Robert Lambert og franske David Bellego, må de kommende dage vise.

Således beskadigede Lambert to ryghvirvler, da han styrtede, mens Bellego brækkede kravebenet i omkørslen.

Mens Anders Thomsen er lettet over, at kroppen er sluppet uden brud, er han skuffet over landsmanden Leon Madsen.

- Han kommer ikke lige over bagefter og hører, hvordan jeg har det, og han smilede på tv, men sådan har det altid været, konstaterer Anders Thomsen.

Leon Madsen ligger lunt til et titelforsvar i EM-serien. Foto: Jarek Pabijan.
Leon Madsen ligger lunt til et titelforsvar i EM-serien. Foto: Jarek Pabijan.
 

Overfor DR har Leon Madsen forklaret, at han naturligvis er ked af sammenstøddet.

- Jeg mistede kontrollen med cyklen, og kørte direkte ud i Anders (Thomsen, red.), men heldigvis ser han ud til at slippe billigt. Gudskelov tror jeg, at alle kan se på billederne, at det var 100 procent utilsigtet, siger Leon Madsen, der udover andenpladsen i EM-tabellen ligger på en delt førsteplads i VM-serien.

Se også: 'Ukendt' dansk stjerne scorer konge-kontrakt

Se også: Dansk VM-håb lever stadig

 

Se også: Unik dansk stime stopper
 

 

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere