Engelsk stjerne: Jeg beder for Kenni

Den danske speedway-kører Kenni Larsen ligger i kunstig koma efter skudulykke

Kenni Larsen. (Arkivfoto: Jarek Pabijan)
Kenni Larsen. (Arkivfoto: Jarek Pabijan)

Det kom som et chok, da historien om den danske speedway-kører Kenni Larsen Store Bededag bredte sig.

Torsdag var han blev ramt af skud i hovedet fra et jagtgevær, og han var blevet lagt i kunstig koma på Odense Universitets Hospital, lød de første meldinger.

Præcis hvad der ligger bag ulykken er endnu uvist, men politiet udelukkede forholdsvis hurtigt, at der var tale om en forbrydelse.

Blandt de mange, der sender varme tanker til Fyn er den britiske speedway-stjerne Chris 'Bomber' Harris.

På Twitter skriver han: Har lige hørt de forfærdelige nyheder om @KenniegoLarsena. Bønner for ham og hans familie.

27-årige Kenni Larsen har kørt for Newcastle Diamonds, Coventry Bees og Peterborough Panthers i England, hvor nyheden om hans ulykke blandt andet har bredt sig til tabloidavisen Daily Mirror.

Kenni Larsen blev bragt til Odense Universitets Hospital klokken 15.28, hvorefter politiet blev kontaktet. Han var blevet ramt af et skud i tindingen og gennem torsdagen og fredagen afhørte politiet venner og familie for at få klarhed over, hvad der skete.

Den foreløbige efterforskning tyder på, at skud-episoden skete i et industrikvarter på Holkebjergvej i det sydvestlige Odense.

- Men vi ved det ikke præcist. Vi mangler simpelthen den unge mands forklaring, sagde vagtchefen fredag til Ekstra Bladet.

Lørdag morgen var tilstanden hos Kenni Larsen fortsat uændret.

Hans tilstand betegnes som kritisk, fortæller vagtchef Erik Skov ved Fyns Politi til fyens.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere