Feltets ældste vinder omstridt speedway-kvalifikation

Bjarne Pedersen sluttede øverst på podiet, da danske speedwaykørere tirsdag aften kørte Grand Prix-kvalifikation

Bjarne Pedersen vandt kvalifikationen i Esbjerg. (Foto: Jarek Phabian/Polfoto)
Bjarne Pedersen vandt kvalifikationen i Esbjerg. (Foto: Jarek Phabian/Polfoto)

37-årige Bjarne Pedersen var bedst af alle, da størstedelen af den danske speedwayelite tirsdag mødtes i Grand Prix-kvalifikationen i Esbjerg.

Feltets ældste sluttede med 12+3 point og henviste Mikkel Bech Jensen med 12+2 point til andenpladsen.

På de næste pladser fulgte Anders Thomsen, Kenneth Bjerre og Michael Jepsen Jensen, der således også alle er klar til VM-kvalifikationen. Desuden er Hans Andersen blevet tildelt et wildcard, skriver Danmarks Motor Union (DMU) på Facebook.

Mikkel Bech Hansen, Anders Thomsen, Kenneth Bjerre, Michael Jepsen Jensen, Nikolai Klindt og Hans Andersen er desuden klar til at køre EM-kvalifikation.

Se også: Speedway-krig truer: Afviser kørernes protest

Tirsdagens kvalifikation fik en dramatisk optakt, da Michael Jepsen Jensen i første omgang var blevet tildelt et wildcard, som fik de øvrige kørere til at true med boykot, fordi de mente, han blev favoriseret.

Jepsen Jensen var nemlig optaget af et andet løb på den oprindelige løbsdato 15. april.

Rytterne fik deres vilje, og løbet blev rykket til den 19. april, hvor Jepsen Jensen godt kunne deltage.

De internationale kvalifikationsløb køres på forskellige datoer i maj.

Nicki Pedersen og Niels-Kristian Iversen er allerede klar til VM-serien, efter de begge sluttede i top-otte sidste år. Desuden er Peter Kildemand blevet tildelt et wildcard.

Se også: Åben krig: Speedway-stjerner fastholder boykot

Se også: Nervekrig truer dansk speedway

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere