I livsfare efter ulykke

Svenske Linus Sundström er langt værre tilredt end først antaget efter et hændeligt uheld i mindesløb i Polen

Følg Motorsport

International speedway er igen blevet ramt af en alvorlig ulykke.

Søndag kolliderede svenskerne Kim Nilsson og Linus Sundström under et løb i polske Gdansk i et mindesløb for den nu afdøde speedwaytræner Henryk Zyto, og mens Nilsson slap billigt, stod det hurtigt klart, at Sundström var langt værre medtaget.

I første omgang blev han indlagt på det lokale hospital med brud på lårben og arm, men siden kom det frem, at situationen er langt mere alvorlig.

- Linus Sundström kæmper for sit liv på hospitalet i Piekary Slaskie. Hans største problem er ikke brækkede knogler – men komplicerede indre skader samt et hovedtraume, skriver Sundströms klub, PGG ROW Rybnik, i en pressemeddelelse.

Man skriver, at der allerede ved den første indlæggelse var tegn på ’alvorlige indre skader, der direkte truer hans liv’, som klubben formulerer det – dog uden at komme nærmere ind på, hvad der præcist er galt med Sundström.

Derfor blev han overflyttet til et andet hospital, hvor han nu ligger på intensivafdelingen.

Ifølge sportowefakty.wp.pl er hans tilstand kritisk, og der venter flere operationer forude.

Linus Sundström tilhører ikke den absolutte verdenselite men har gjort sig bemærket på den største scene, da han i 2015 vandt World Cup’en for hold i Vojens med Antonio Lindbäck, Andreas Jonsson og Fredrik Lindgren – i øvrigt foran Danmark.

Uhyggeligt styrt skæmmer VM i speedway

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+