Invalideret speedway stjerne kommer hjem

Darcy Ward bliver senest torsdag fløjet hjem til et hospital i nærheden af hjemmet i England

Darcy Ward har pådraget sig brud på rygsøjlen, der i første omgang har gjort ham lam i benene. (Foto: Jarek Pabijan)
Darcy Ward har pådraget sig brud på rygsøjlen, der i første omgang har gjort ham lam i benene. (Foto: Jarek Pabijan)

Den australske speedwaykører Darcy Ward, der søndag styrtede voldsomt, vender nu tilbage til England, hvor han bor. Det står klart, efter at hans polske klub Falubaz Zielona Gora onsdag afholdt en pressekonference.

Her gjorde klublæge Robert Zapotoczny det klart, at Ward returnerer til England inden for et døgn til et hospital i umiddelbar nærhed af hans hjem. En beslutning, der er taget, fordi han så kan være blandt læger, der behersker det engelske sprog

Se også: Verdensstjerne lam efter alvorlig ulykke

Ward beskadigede sin rygsøjle i styrtet og kunne ved ankomsten til hospitalet ikke mærke sine ben. Der kom ingen decideret opdateringer om hans skader, men repræsentanter for klubben bekræftede dog, at han har fået det bedre.

Zapotoczny kunne også fortælle, at Ward onsdag har gennemgået en MR-scanning, der har givet 'et glimt af håb', men at der ikke kan komme endelige svar den næste måned.

Se også: Dansk legende om kvæstet stjerne: Jeg er i chok

Under alle omstændigheder kommer australieren til at gennemgå en lang genoptræning.

3 kommentarer
Vis kommentarer