Kørerne vandt speedway-krigen

Danmarks Motor Union trækker wildcard til Michael Jepsen Jensen

Michael Jepsen Jensen får alligevel ikke noget wildcard til GP-kvalen. (Foto: Jarek Pabijan)
Michael Jepsen Jensen får alligevel ikke noget wildcard til GP-kvalen. (Foto: Jarek Pabijan)

Den konflikt, der har truet med at aflyse næste uges danske afdeling af Grand Prix-kvalen i Esbjerg og kaste dansk speedway ud i totalt kaos, er slut.

På et møde på Fjeldsted Kro på Fyn valgte DMU-formand Jørgen Bitsch, Søren Nordmann Andersen og formand for Speedway Kommissionen, Stefan Kristjansson at bøje sig for kører-repræsentanterne Bjarne Pedersen og Hans Andersens krav om at trække det wildcard til Michael Jepsen Jensen, som allerede har kostet landstræner Anders Secher jobbet.

Se også: Åben krig: Speedway-stjerner fastholder boykot

Et samlet felt havde nægtet at køre den danske GP-kval på Granly Arena, fordi Stefan Kristjansson mod landstrænerens ønske havde givet Michael Jepsen Jensen en af de seks pladser, der køres om, på forhånd, fordi Slangerup-køreren samme dag var forpligtet i den polske liga.

Men på et tre timer langt krisemøde mandag aften valgte DMU altså at omstøde den beslutning, der har skabt hele balladen.

Samtidig rykkes løbet til 19. april, så Michael Jepsen Jensen har mulighed for at deltage på lige for med resten af den danske elite.

Se også: Nervekrig truer dansk speedway

- På DMU´s vegne er vi rigtig tilfredse med løsningen som blev resultatet af det ca. 3 timer lange møde og indgående drøftelse af forskellige løsningsmuligheder. Det er vigtigt at vi i denne proces har fokus på sporten og ikke mindst de mange fans og publikummer som vi ville skuffe, hvis løbet blev aflyst, siger DMU-formand Jørgen Bitsch i en pressemeddelelse.

-  Ligeledes er det positivt at vi har fået genoprettet tilliden mellem kørerne og ledelsen, således at vi kan kigge fremad på sæsonen, som står for døren og ligeledes eventuelle ændringer til sæsonen 2017, som der snarest tages fat på, lyder det videre.

Parterne har ligeledes aftalt at diskutere de forkætrede wildcard-regler før næste sæson.

Se også: Speedway-krig truer: Afviser kørernes protest

Se også: Oprøret ulmer! Speedway-stjerner truer med boykot

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere