Landsholds-profil undrer sig: 'Jeg føler mig lidt trådt på

Kenneth Bjerre undrer sig over, at landsmand kørte med wildcard til GP-kvalfinalen

Kenneth Bjerre undrer sig grundlaget for Michael Jepsen Jensens wildcard. Foto: Jarek Pabijan
Kenneth Bjerre undrer sig grundlaget for Michael Jepsen Jensens wildcard. Foto: Jarek Pabijan

Hvis Kenneth Bjerre efterhånden er en smule træt af de høje herrer, der træffer de vigtige beslutninger i speedway-verdenen, er det måske ikke så underligt.

I sidste sæson måtte han først lide den tort, at misse den direkte kvalifikation til 2017-versionen af grandprix-serien  glippe efter en omkørsel mod svenske Fredrik Lindgren, der oven i købet slap af sted med, at have begge hjul på den forkerte side af kridtstregerne.

Se også: Ærlig landstræner efter dansk nedtur: En katastrofe!

Det så dommeren bare ikke,  og da bosserne fra den internationale motorunion, FIM, og GP-rettighedshaverne fra BSI/IMG efterfølgende endda valgte at give pladsen som førstereserve til Peter Kildemand, der som 12'er i VM-tabellen var sluttet 23 point fra top otte, var bægeret fuldt for den rutinerede esjbjergenser.

- Da jeg så det, blev jeg vildt skuffet, og jeg synes egentlig, at de pisser på mig, sagde en vred Kenneth Bjerre dengang til Ekstra Bladet.

Og nu er den gal igen, selvom irritationen over speedway-toppens beslutninger trods alt er noget mindre denne gang.

Men Bjerre, der i weekenden var den eneste dansker, der kunne være sin indsats bekendt ved GP'et på Casa Arena i Horsens, undrer sig over, at wildcardet til årets GP-kvalfinale, der køres i russiske Togliatti i august, ikke er gået hans vej, men i stedet er givet til en anden dansker, Michael Jepsen Jensen.

Begge landsholdskørere blev ottere i deres respektive semifinaler - Bjerre efter omkørsel, og kom dermed lige akkurat ikke med i finalen.

Alligevel blev det efterfølgende Jepsen Jensen, der sammen med slovenske Mataj Zagar, fik et wildcard til den eftertragtede kvalfinale, hvor de tre bedste sikrer sig adgangskort til næste års VM-serie.

Det har Kenneth Bjerre svært ved at forstå.

- Jeg føler mig lidt trådt på, hvis jeg skal være helt ærlig, siger han til Ekstra Bladet.

- Egentlig burde der slet ikke uddeles wildcards, hvis det stod til mig, for hvis man ikke kan køre sig til det. Og jeg synes egentlig heller ikke, at det burde være gået til en dansker i dette tilfælde, fordi der er allerede er to med (Peter Kildemand og Leon Madsen, red.), siger han og fortsætter:

- Hvis det skulle gå til en dansker, burde det nok være Niels-Kristian Iversen, fordi han ikke har kørt med i kvalen og var bedst i GP-serien sidste år. Men når det nu blev Michael Jepsen Jensen, som fik det, synes jeg, det er mærkeligt, siger han.

- Det her er overhovedet ikke rettet mod Michael, men mod dem, der træffer beslutningerne. Det vil jeg gerne understrege. Men jeg forstår ikke, hvorfor man ikke ser mere på det sportslige. Jeg har gjort det bedre i alle de forskellige ligaer, og var endda involveret i et voldsomt styrt fire dage før semifinalen. Så jeg har svært ved at forstå grundlaget for beslutningen, siger han.

Kenneth Bjerre kan dog glæde sig over, at han er inde i varmen på landsholdet.

Således bliver det ham, der sammen med Niels-Kristian Iversen, Leon Madsen, U21-køreren Frederik Jakobsen og netop Jepsen Jensen, der 4. juli kører VM-semi mod Sverige, Rusland og Letland i Västervik.

Se også: Frustreret dansker efter møg-aften: Det er decideret til grin!

Se også: Ny fiasko – nu er nedturen total i dansk speedway

Se også: Speedway-stjerne vandt sit livs ræs - nåede søns fødsel

Se også: Efter monsterstyrt - så lange udsigter har Nickis comeback

Udsigten i Seaside Plaza er alle pengene værd. Foto: Tariq Mikkel Khan. Sport og Spil Speedway har gjort Nicki til millionær - Se hans luksusliv i Monaco

Tidligere Formel 1-stjerne spottet til speedway: Dem hepper jeg på:

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere