Landstræner: Danske VM-kørere kan gå hele vejen i år

Niels-Kristian Iversen og Leon Madsen har kvaliteten til at blive verdensmester i år, siger Hans Nielsen.

Leon Madsen kører sin første VM-sæson. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Leon Madsen kører sin første VM-sæson. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Når der tages hul på VM-grandprixserien i speedway lørdag aften i Warszawa, bliver det med to danske kørere som en fast del af feltet i hele sæsonen i skikkelse af Niels-Kristian Iversen og Leon Madsen.

Landstræner Hans Nielsen forventer, at de to danskere kan blande sig i den sjove del af feltet og minimum komme i top-8, hvilket vil sikre dem endnu en sæson i VM-serien.

Flasker alt sig, kan en af dem stryge til tops og blive verdensmester, vurderer landstræneren, der har størst fidus til rutinerede Niels-Kristian Iversen.

- Han har det hele. Hans mentale indstilling er rigtig fin. Det hele er ved at gå op i en højere enhed for ham. Han har haft lidt skulderproblemer de seneste par år, men trods det formåede han alligevel at kvalificere sig til VM-serien.

- Nu ser skulderen ud til at være på 100 procent, han er ovre sine problemer. Det hele ser rigtig lyst ud for ham, og han har også gode chancer for top-3, og hvis det hele flasker sig, så kan han vinde serien.

- Jeg vil være skuffet, hvis han ikke kører sig i top-5, og han skal minimum i top-8, siger Hans Nielsen.

Leon har også gode muligheder
Mens 36-årige Niels-Kristian Iversen tidligere er blevet både nummer tre og fire over en hel VM-sæson, er det i 30-årige Leon Madsens tilfælde en førstegangsoplevelse at være fast VM-kører.

Landstræner Hans Nielsen ude til venstre flankeret af Leon Madsen, Niels-Kristian Iversen, Frederik Jakobsen og assisterende landstræner, Henrik Møller ved par-VM i Manchester 11. maj. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Landstræner Hans Nielsen ude til venstre flankeret af Leon Madsen, Niels-Kristian Iversen, Frederik Jakobsen og assisterende landstræner, Henrik Møller ved par-VM i Manchester 11. maj. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Efter EM-guldet i 2018 er Hans Nielsen helt sikker på, at Leon Madsen også vil kunne levere en stor VM-sæson.

- VM-serien er ny for Leon, så man kan ikke forvente, at han skal blive verdensmester allerede i år, selv om hans kørselskvaliteter er på højde med de bedstes.

- Han kan godt vinde det hele, men han skal først og fremmest samle nogle erfaringer og komme i top-8, for så ser det rigtig godt ud til næste år.

- Niels-Kristian Iversen har erfaringen, så han har nok lidt bedre muligheder for at kunne gå hele vejen, fordi han også har prøvet at få en VM-medalje og har haft flere sæsoner i top-8. Erfaringen er forskellen på de to, siger Hans Nielsen.

Der køres ti VM-grandprixer i sæsonen. De indsamlede point fra alle sæsonens heats afgør, hvem der bliver verdensmester.

7. september kommer VM-serien forbi Danmark, hvor banen i Vojens danner rammen for sæsonens ottende grandprix.

Motorsport - 16. maj. 2019 - kl. 08:54 Alonso i voldsomt crash

Se også: Straffet efter kontroversielt drama: Baglandet rasende

Se også: Danmark kæmper sig i VM-finale i speedway

Se også: Dansk F1-håb i kæmpe drama: Frataget sejren

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere