Landstræner stikker til Nicki P.: Mangler du motivation?

Den danske speedway-landstræner, Hans Nielsen, kritiserer Nicki Pedersens beslutning om at vælge ferie frem for landsholdet. Blandt andet derfor er Pedersen ikke med i kvalifikationen til hold-VM fredag

Speedway-landstræneren, Hans Nielsen, er ikke helt tilfreds med Nicki Pedersens prioriteringer for tiden. Foto: Polfoto.
Speedway-landstræneren, Hans Nielsen, er ikke helt tilfreds med Nicki Pedersens prioriteringer for tiden. Foto: Polfoto.

Der er ingen kære speedway-far. Fredagens kvalifikation til VM for hold, som afvikles på Belle Vue i Manchester, bliver uden den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen.

Og det skyldes ikke kun, at de fire foretrukne til fredagens race-off-ræs bare er bedre end Pedersen for tiden. Der er også en anden mærkbar årsag til fravalget af eksverdensmesteren.

Landstræner Hans Nielsen er mildest talt ikke videre begejstret for Nicki Pedersens prioriteringer – eller mangel på samme – i forhold til landsholdet i denne sæson.

Efter aftale med den foregående landstræner Anders Secher holdt Nicki Pedersen ferie og stod derfor ikke til rådighed før og under forrige weekends grandprix i Vojens, hvor Danmark tabte til Polen i VM-semifinalen. Hans Nielsen accepterer aftalen, Nicki Pedersen lavede med Anders Secher, men aftalen har sin pris.

- Principielt er det aldrig godt at tage på ferie midt i et grandprix. Den går ikke igen næste gang. Enten så er man med, eller også er man ikke med, siger Hans Nielsen til Ekstra Bladet.

Landstræneren gør det samtidig klart, at Pedersen ikke var langt efter de andre kørere i forhold til en plads på holdet til face-off-ræset fredag. Alligevel var beslutningen om ikke at udtage den tredobbelte verdensmester enkel.

- De andres sammenhold har været godt, og så er der jo ikke nogen grund til at ændre på sammensætningen. Nicki har bare ikke kørt bedre end nogen af de andre.

'Mere motivation, Nicki'
Hans Nielsen vil se mere motivation og lyst til at ville landsholdet fra Nicki Pedersens side.

- Han, Nicki, lavede kun fire point under VM i Vojens sidste år. Så spørgsmålet er, om han er motiveret nok til hold-VM lige nu. Det ligger i baghovedet. Især når du ser på, at han vælger at tage på ferie midt i det hele i år, siger Nielsen.

- Jeg savner noget mere lyst til at repræsentere Danmark. Michael Jepsen Jensen Leon Madsen har lyst til at vinde for alt i verden. Det kan Nicki godt lære lidt af, siger Nielsen.

Er det en form for straf ikke at udtage Nicki, fordi han ikke ønskede at deltage i den første omgang af kvalifikationen?

- Ja, det kan man godt sige. Det kan måske hjælpe Nicki, nu hvor han står ved en skillevej; ’vil du stadig være med i toppen, skal du måske fokusere på Speedway frem for alt muligt andet’, kan man sige.

Selvom Nicki Pedersen nærmer sig de 40 og er måske er et stykke fra tidligere tiders topniveau, vil Hans Nielsen bestemt ikke afskrive den rutinerede dansker på sigt.

- Jeg tror stadig på, at Nicki har en fremtid på landsholdet, hvis han finder motivationen og sætter sin lid til speedway. Så er han inde i mine tanker til VM for hold næste år. Så han er bestemt ikke udelukket for altid, siger Nielsen.

De fire danske kørere, der fredag skal forsøge at ræse sig i VM-finalen for hold er Kenneth Bjerre, Niels-Kristian Iversen, Michael Jepsen Jensen og Leon Madsen. Danmark møder Rusland i race-off-braget i Manchester fredag aften.  

Nicki droppet til landsholdet: Her er hans reaktion

Vild VM-gyser venter Danmark

'Professor i tænkeboks': Skal Nicki ind i varmen?

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.