Nicki i lynoperation efter monster-styrt - under kniven onsdag

Onsdag formiddag skal Nicki Pedersen under kniven for at få repareret sit ødelagte håndled

En bevidstløs Nicki Pedersen bæres væk efter det grimme styrt. Foto: David Tanecek.
En bevidstløs Nicki Pedersen bæres væk efter det grimme styrt. Foto: David Tanecek.

Det bliver slet ikke den sæsonafslutning, som Nicki Pedersen havde drømt om.

Tværtimod ender året ikke med sportslig succes, men med en tur under kirurgens kniv i Nyborg onsdag formiddag.

Lørdag lignede det  ellers et tiltrængt vendepunkt på et mareridts-år, hvor speedway-stjernen har været milevidt fra sit tidligere niveau i VM-serien og roder rundt udenfor top otte, da han i overbevisende stil vandt EM-titlen i polske Rybnik.

Nu skal kvæstet Nicki under kniven: 'Det gør ondt'

Søndag så det ud til, at opturen skulle fortsætte, da han kørte sig i finalen ved den tjekkiske klassikker 'Den Gyldne Hjelm' i Pardubice, hvor han to gange tidligere har triumferet.

Men i finalen mistede han kontrollen over sin cykel og røg i slaggerne med ansigtet først efter at have påkørt den senere vinder, russiske Emil Sajfutdinov.

Dybt bevidstløs blev Nicki Pedersen båret ud i ambulancen og kørt til et lokalt hospital, inden han mandag ankom til Odense Universitetshospital.

Her fastslog lægerne, at speedway-stjernen har brækket 'tapperne' på femte og sjette nakkehvirvel, brækket fire ribben, flækket et skulderblad, brækket to knogler i håndleddet, hvor et ledbånd også er revet over, samt pådraget sig en hjernerystelse.

Skaderne betyder, at Pedersen, der allerede har opgivet resten af sæsonen, skal bære nakkekrave i 8-12 uger, og allerede onsdag skal han opereres i Nyborg. Det bekræfter han i en sms til Ekstra Bladet.

Her rammer Nicki Pedersen de tjekkiske slagger for fuld kraft. Foto: David Tanecek.
Her rammer Nicki Pedersen de tjekkiske slagger for fuld kraft. Foto: David Tanecek.
 

Tidligere tirsdag havde han ellers ikke endeligt besluttet sig for hvor og hvornår en eventuel operation skulle foregå.

- Jeg har brækket to knogler, og når de er brækkede, så er ledbåndet formentlig også revet over. Odense Universitetshospital vil gerne operere mig i morgen, men jeg vil lige have en 'second opinion, fortalte han, men nu er beslutningen altså truffet, og klokken 11 onsdag formiddag bliver det læderede håndled så opereret.

På Facebook er behandlingen i Danmark blevet debateret flittigt, fordi Pedersen er bosat i Monaco. Han har dog gjort det klart, at behandling og operation betales via hans forsikring.

Nicki Pedersens plads ved de tre resterende VM-afdelinger bliver overtaget af landsmanden Michael Jepsen Jensen, mens feltets øvrige danskere, Peter Kildemand og Niels-Kristian Iversen, er kommet under øget pres.

Begge kørere får meget svært ved selv at kvalificere sig til næste års serie, og spørgsmålet er, om der er flere wildcards til dansk speedway end det, der med altovervejende sandsynlighed går til Nicki Pedersen.

Kvæstet Nicki efter livsfarligt styrt: Jeg har været heldig

Radbrækket Nicki P. opgiver sæson efter vildt crash

Nicki P's knoglebrud kan få grandprix-konsekvenser

Speedway har gjort Nicki til millionær - Se hans luksusliv i Monaco

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.