Nicki om aflyst VM-finale: Det var med livet som indsats

VM-finalen i hold-speedway udsat til søndag efter massiv regn over Vojens

Et heat blev det til i Vojens. Søndag prøves der igen. (Foto: Jarek Pabijan)
Et heat blev det til i Vojens. Søndag prøves der igen. (Foto: Jarek Pabijan)

VOJENS (Ekstra Bladet): Det er en stående joke i Vojens og omegn, at når Ole Olsen afholder speedway-stævner, så regner det.

Desværre blev joken til virkelighed, da der lørdag stod VM-finale for hold med de regerende danske verdensmestre som det store trækplaster på plakaten.

Efter en fredag med høj sol silede regnen ned lørdag aften og efter et rodet og forvirret forløb, hvor der blev diskuteret og forhandlet på kryds og tværs mellem kørere og landstrænere, blev VM-finalen udsat til søndag klokken 14.

Se også: Gør VM-comeback i aften: Selvfølgelig er jeg god nok

Forløbet op til aflysningen var bestemt ikke en VM-finalen værdig og giver kun speedway-sporten nye problemer efter, at premieren på Grand Prix-serien i Warszawa gik op i hat og briller tidligere på sæsonen.

Det er nemlig svært at forstå, hvorfor regnvejrscoveret skulle pilles af klokken 16, når der skulle køres klokken 19 og metrologerne havde lovet regn.

Så selv om løbet af flere omgange blev udsat til klokken 19.50, så blev det kun til et parodisk heat, hvor Kenneth Bjerre vandt vandpantomimen.

Ole Olsen og løbsdirektør Phil Morris fik en svær arbejdsdag. (Foto: Jarek Pabijan)
Ole Olsen og løbsdirektør Phil Morris fik en svær arbejdsdag. (Foto: Jarek Pabijan)

Så havde de involverede fået nok, og finalen blev udsat til søndag.

- Folk må snakke mere sammen. Banen er jo ikke klar og publikum sidder og venter. Når vi har kørt et heat, og så stopper igen, fortstår folk det jo ikke. De kan jo ikke se, at vi kører med livet som indsats. Det er en ærgerlig situation, men ok, vi fik sagt det, der skulle siges. Nu kører vi i morgen.

Se også: Straffet efter VM-skandale: Syv mand får karantæne

- Jeg kan kun håbe, at de i fremtiden lader coveret ligge på banen til ti minutter før første heat. Så var banen jo ikke blevet gennemblødt, lyder det til Ekstra Bladet fra en irriteret Nicki Pedersen, der kort før aflysningen i et tv-interview ellers gav udtryk for optimisme. 

- Vi har fokus lige til sidst og er skarpe på, at vi skal køre. Når de så siger fire minutter, og vi er ved at være klar, så ligger der jo to centimeter vand på banen. Så siger jeg til den australske manager Mark Lemon og den svenske kaptajn Andreas Jonsson, ’vi kan jo ikke køre på det her’, og det vil de jo heller ikke, forklarer Pedersen og fortsætter:

Se også: Nicki før VM-duel: Vi er favoritter

- Kaptajnerne og holdlederne må jo lige stå sammen, ellers bliver det jo bare et spil i lotteriet. De får ikke snakket sammen og det bliver som en flok fluer i et glas. Så kører de det heat, og det var jo slet ikke nødvendigt, siger han.

Udover Danmark deltager Australien, Polen og Sverige i søndagens finale.

Sådan så det ud, da Danmark vandt guld i 2014:

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere