Nicki P. rystet over dødsfald: - Det er en af vores egne

Den danske speedway-stjerne Nicki Pedersen er hårdt ramt, efter at den to år yngre Tomasz Jędrzejak tirsdag blev fundet død

Nicki Pedersen er rystet over, at den polske speedway-kører Tomasz Jędrzejak er død. Foto: PABIJAN JAREK
Nicki Pedersen er rystet over, at den polske speedway-kører Tomasz Jędrzejak er død. Foto: PABIJAN JAREK

Det kom ud af det blå. Da det hele pludselig gik i sort.

Den polske speedway-kører Tomasz Jędrzejak levede angiveligt et helt almindeligt liv med kone og to børn. Han havde tilmed sin hobby som profession.

Søndag var han i aktion for klubben Stal Rzeszow, der kører i den næstbedste række i hjemlandet. Det blev til en hold-sejr i dysten mod PSZ Poznań.

Mandag var det tid til afslapning, og Jędrzejak tog til stranden med sin familie.

Det skulle vise sig at være sidste gang, de var på udflugt sammen.

Tirsdag blev Jędrzejak fundet død i sit hjem. Ifølge polske medier er årsagen selvmord. Han blev 39 år.

Tragedien har forlængst trukket triste spor i den internationale speedway-verden, hvor flere af sportens allerstørste stjerner begræder tabet af den tidligere polske mester.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ifølge polske medier begik Tomasz Jędrzejak (til højre red.)  selvmord. Foto: All over press.
Ifølge polske medier begik Tomasz Jędrzejak (til højre red.) selvmord. Foto: All over press.

Kodolence-kæden tæller blandt andre den forhenværende danske verdensmester Nicki Pedersen, der er to år ældre end Jędrzejak og har kørt både mod og med polakken adskillige gange i karrieren.

- Jeg er selvfølgelig i chok, og det kommer jo meget tæt på. Vi speedway-kørere er som en stor familie. Den ene dag kører vi mod hinanden, og den næste dag er vi på hold sammen, siger Pedersen til Ekstra Bladet.

- Vi kommer tæt på hinanden, bor på de samme hoteller og kommer på de samme baner. Selvfølgelig påvirker det her. Det er en af vores egne, fortæller han.

Pedersen og Jędrzejak vandt i fællleskab det svenske mesterskab for hold i 2008, da de kørte for klubben Lejonen, men de har også været modstandere i den danske liga, hvor polakken i 2007 optrådte for Fjeldsted, mens danskeren repræsenterede Holsted.

- Han er en venlig person, og jeg selv og de andre kørere fatter jo ikke en skid af det her. Vi kan ikke forstå det. Der er ingen, som ved, hvorfor det er sket, siger Pedersen.

Han vil huske Jędrzejak som et menneske, der forstod at gøre sig positivt bemærket både på og uden for banen.

- Han har været en racer, som jeg plejer at sige. Han har kørt godt, stærkt og hårdt, men han har aldrig været kontroversiel. Han er en flink person, fortæller danskeren.

Se også: Chok: Speedway-stjerne fundet død

Se også: Nicki efter vildt VM-drama: 'Vi har et gammelt regnskab'

Se også: Fantastisk billede: VM-profilen holder sig lækker som 69-årig

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere