Nicki Pedersen smidt af landsholdet

Blot tre måneder efter at være vendt tilbage på landsholdet, er den tidligere verdensmester nu ude igen

Det blev et kort comeback til landsholdet for den temperamentsfulde fynbo. Foto: JAREK PABIJAN
Det blev et kort comeback til landsholdet for den temperamentsfulde fynbo. Foto: JAREK PABIJAN

Den tidligere verdensmester i speedway, Nicki Pedersen, er færdig på det danske landshold, og tager derfor ikke med resten af holdet på træningslejr i Kroatien på torsdag.

Det siger formand i Danmarks Motorsports Union (DMU), Jørgen Bitsch, ifølge TV 2 SPORT.

- Der har været en episode, som har gjort, at vi har snakket med de folk, der har været involveret, og vi er blevet enige om, at han desværre ikke er med i landsholdstruppen mere i år, siger han.

Hvad 'episoden' præcist dækker over, vil Jørgen Bitsch ikke selv uddybe.

Men ifølge TV2 SPORT er der tale om et sammenstød med den nu tidligere landsholdskollega Leon Madsen under Dansk Motorsport Award, hvor også landstræner Hans Nielsen skulle være blevet verbalt overfuset.

Ifølge Nicki Pedersen blev sammenstødet antændt af, at en person havde antydet, at fynboen havde løjet om en operation, han havde fået tidligere på året.

- Vi havde et rigtig fint forhold her i opladningen til sæsonen, og vores samtaler har været fine, men der er sket nogle ting siden, som har gjort, at vi ikke kan arbejde sammen længere, siger Hans Nielsen.

Til Ekstra Bladet fortæller hovedpersonen selv, at hele episoden er blæst ud af proportioner. 

- Det er en storm i et glas vand. Det er den endelige konsekvens af mange episoder og forskellige ting. Og så er jeg jo bare manden, der går op til folk og fortæller dem face-to-face, hvis der er noget, så vi ikke skal gå rundt og hviske i krogene. Og det kan de ikke lide at høre.

- Sådan er jeg jo som person. Det er nemmere at sige tingene til lorten, end at sige dem til alle andre. Ærlighed frem for alt, det er sgu nemmere, siger Nicki Pedersen.

At han alligevel ikke skal være en del landsholdet generer ikke den tidligere verdensmester, som nu i stedet vil rette fokus i en anden retning.

- De spørger, om jeg ikke har lyst til at være med, så de kan skrive mit navn på og bruge det til PR. Så sagde jeg jo, men jeg havde ikke lyst til at være en del af deres vinter-camp.

- Men det er sølle to løb, det drejer sig om. Så det er super fint. 2019 kommer til at handle om ligaen for mig. Det glæder jeg mig til, et frirum væk fra det hele. Og så må vi se, hvor meget krudt jeg kommer tilbage med i 2020, siger han.

Se også: Ekspert revser Nicki P: Hans ego skaber problemer

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Stort galleri fra den røde løber: Nicki P. viser sin store kærlighed frem

Nicki Pedersen overvejer at gøre comeback i GP-serien i speedway. Foto: Tariq Mikkel Khan. Sport og Spil Nickis nytårsbombe: Overvejer VM-comeback  

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere