Nicki P's gamle rival gør comeback

De to gamle kamphaner Nicki Pedersen og Jason Crump kan igen ryge i totterne på hinanden

Det var sidst, da Nicki Pedersen og Jason Crump mødtes i  Grand Prix-sammenhæng i Vojens i 2012. Foto: Jarek Pabijan
Det var sidst, da Nicki Pedersen og Jason Crump mødtes i Grand Prix-sammenhæng i Vojens i 2012. Foto: Jarek Pabijan

Det bliver ikke på Grand Prix-banerne, men på et ydmyge steder i Ipswich og Sheffield, at 00'ernes to største speedwaynavne i den kommende sæson igen kan ryge i totterne på hinanden.

Efter syv års pause er det åbenbart for kedeligt for australieren Jason Crump at tulle rundt hjemme i Australien, så han har afbrudt 'førtidspensioneringen' og vendt tilbage til England for at køre speedway.

Det er Ipswich, som vil få fornøjelsen, og da Nicki Pedersen skal køre for Sheffield, vil de mødes i Premiership, når startsnoren igen vil ryge til vejrs.

Lige nu er begge som resten af speedwaysporten coronaramt og må trippe rundt utålmodigt og vente på grønt lys til at give den gas.

Midt i 00'erne delte de to kamphaner seks af syv VM-titler mellem sig med hver tre i perioden fra 2003 til 2009.

Kun Sveriges seks-dobbelte verdensmester Tony Rickardsson formåede at blande sig i den dansk-australske kappestrid ved at vinde VM-titlen i 2005, i øvrigt for sjette gang, da svenskeren tangerede legende, New Zealands Ivan Maugers rekord med seks VM-titler.

Nicki Pedersen i en for ham stille og rolig samtale med Jason Crump og Jaroslaw Hampel. Foto: Jarek Pabijan
Nicki Pedersen i en for ham stille og rolig samtale med Jason Crump og Jaroslaw Hampel. Foto: Jarek Pabijan
 

Med sine 44 år er Jason Crump endnu en speedwaykører, som har valgt at sige 'skråt op' til påstanden om '40, fed og færdig'.

Således er Nicki Pedersen med 43 år bare et år yngre, og det er kun få måneder siden, at den fire-dobbelte verdensmester, USA's Greg Hancock sluttede en imponerende karriere i en alder af 48 år, så det kan vise sig, at Jason Crump fortsat har nogle gode år i sig.

Hvem ved, om det hele kan ende med en ny hidsig VM-duel mellem Nicki Pedersen og Jason Crump, selv om det lige nu kan se ud til at have lange udsigter.

Nicki Pedersen er ude af Grand Prix-serien i den kommende sæson, men har fundet en 'genvej' tilbage via EM-serien.

Da der som bekendt uddeles 'wild card' til serien, og der er gået mode i 'gamle mænd', kan det ske, at et wild card havnede hos Jason Crump, hvis han i løbet af den minimerede sæson fandt de gamle takter frem.

Sådan husker vi Nicki Pedersen og Jason Crump. I flere år var de to fast inventar på sejrsskamlen. Her i selskab med Tomasz Gollob (Foto: Jarek Pabijan)
Sådan husker vi Nicki Pedersen og Jason Crump. I flere år var de to fast inventar på sejrsskamlen. Her i selskab med Tomasz Gollob (Foto: Jarek Pabijan)
 

Se også: Nickis evige rival stopper helt

Se også: Nickis rival har fået nok

Nicki Pedersen med kæresten Natascha Hoe. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Anden sport - 5. jan. 2020 - kl. 13:29 Uenig med kæresten: Hvem skal på knæ?

 

 

10 kommentarer
Vis kommentarer