Annonce:
Annonce:

Nu siger Nicki det åbent: Vil i spidsen for Danmark

Nicki Pedersen vil gerne fortsætte sin aktive karriere, sideløbende med at varetage jobbet som dansk speedway-landstræner

Nicki Pedersen melder sig som kandidat til at stå i spidsen for det danske speedwaylandshold. Foto: Tariq Mikkel Khan
Nicki Pedersen melder sig som kandidat til at stå i spidsen for det danske speedwaylandshold. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Motorsport

Danmark skal have en ny speedwaylandstræner, når Hans Nielsen stopper i jobbet ved årsskiftet, og en anden tidligere verdensmester melder sig klar til at tage over under de rette forudsætninger.

Nicki Pedersen mener nemlig, at han er den bedste kandidat til jobbet, hvis han og Dansk Motor Union (DMU) kan blive enige om en aftale, hvor Nicki Pedersen samtidig selv kan fortsætte som aktiv sideløbende.

- Lige p.t. er der ikke andre danskere end mig, man kan tage, hvis man virkelig vil frem i sporten og få Danmark til at lave resultater igen. Der er ikke andre, der er bedre. Den er ikke længere.

- Jeg ved, hvordan cyklerne skal sættes op, og hvordan et team skal skrues sammen. Der er ikke andre, der kan gøre det bedre end mig. Det ved unionen også godt, siger Nicki Pedersen.

Nicki Pedersen er tredobbelt verdensmester i speedway. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Nicki Pedersen er tredobbelt verdensmester i speedway. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Annonce:

Aktuelt genoptræner han efter et grimt styrt i Polen i begyndelsen af juni. Her brækkede han bækkenet to steder, og han må stadig benytte sig af krykker i perioder.

Han satser benhårdt på at kunne køre igen i marts, så han er klar til den nye sæson i april. Sideløbende med sin egen karriere på slaggerbanen kunne han godt se sig selv være landstræner på sidelinjen.

- Det kunne godt være, at man kunne lave en overgang, hvor jeg både kørte et par år endnu, og også var koblet til unionen. Det kunne sagtens ske.

- Hvis man har de rigtige betingelser for, hvad landstræneren skal kunne og deltage i, så kan man sagtens skrue kontrakten sammen, så jeg bliver landstræner allerede nu, mens jeg selv kører videre samtidig, siger den 45-årige fynbo.

Sportschefen i DMU, Søren Andersen, er åben for en sådan konstruktion, men sportschefen har ingen kommentarer til, hvorvidt han deler Nicki Pedersens opfattelse af, hvem der er den bedste kandidat.

Annonce:

- Jeg kan godt se et setup, hvor landstræneren selv er aktiv. Vi vil ikke udelukke nogen ansøgere eller nogen konstruktioner. Vi kan godt justere nogle arbejdsopgaver og sådan, så det passer til profilen. Det handler om at få den mest optimale løsning på den lange bane.

- Nicki Pedersen kunne være et interessant navn på lige fod med alle mulige andre. Vi har en masse dygtige kandidater derude, og jeg er overbevist om, at vi får ansat en dygtig landstræner.

- Der er rimelig interesse, og flere har henvendt sig, efter at vi har slået stillingen op. Vi kan også høre, at det er et job, der bliver talt om i speedwaymiljøet, siger Søren Andersen.

Han fastslår, at han ikke selv har været i kontakt med Nicki Pedersen i forhold til landstrænerjobbet.

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Tidligere har Nicki Pedersen udtalt, at han aldrig skulle være landstræner. Det har ændret sig.

- Nu har jeg det mere sådan, at man aldrig skal sige aldrig. Jeg har et godt samarbejde med DMU, og vi har stor respekt for hinanden, selv om vi har haft et par kampe gennem årene. Vi har lært af de ting, vi har været igennem, så jeg kan ikke se, at det skulle være et problem at arbejde sammen.

Annonce:

- Der er ingen tvivl om, at jeg brænder sindssygt meget for sporten, og jeg har en respekt fra og for de unge mennesker, og vi har et rigtig godt forhold.

- De ved godt, at jeg ikke er kommet sovende til succes, jeg er blevet drevet af viljen. Det vil de gerne lære af, så derfor har jeg da haft tanken om at kunne blive landstræner, siger Nicki Pedersen.

Han blev verdensmester i 2003, 2007 og 2008.

Aktuelt er Nicki Pedersen på vej tilbage efter et voldsomt uheld. Ekstra Bladet har besøgt ham og fået en snak om styrtet, der har sat sine tydelige spor. Se billederne og få et indblik i Nickis mareridt her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: