Annonce:
Annonce:

Ny fiasko – nu er nedturen total i dansk speedway

Arvingerne til Nicki Pedersens trone faldt totalt igennem ved det danske speedway-Grand Prix i Horsens

Niels-Kristian Iversens solouheld var et varsel om den nedtur, der ventede. Foto: Jarek Pabijan.
Niels-Kristian Iversens solouheld var et varsel om den nedtur, der ventede. Foto: Jarek Pabijan.
Annonce:
Følg Motorsport

HORSENS (Ekstra Bladet): Speedway-fans med god hukommelse må være ganske bekymrede efter lørdagens fuser af et dansk speedway-Grand Prix i Horsens.

Her blev det nemlig udstillet med al tænkelig tydelighed, at Danmark i øjeblikket slet ikke råder over profiler, der kan køre med verdens allerbedste slaggeræsere.

Og man skal ikke være udpræget pessimist for at frygte en ny nedtur som den, der prægede dansk speedway i årene mellem Hans Nielsens sidste verdensmesterskab i 1996 og Nicki Pedersens i 2003.

Uden den skadede Pedersen, der også selv har haft sit at slås med, inden endnu en alvorlig nakkeskade har udskudt et comeback på ubestemt tid, var det nemlig op til ’kronprinserne’ i dansk speedway at overtage rampelyset.

Annonce:

Men præcis som i sæsonens første fire GP’er formåede de danske kørere slet ikke at sætte deres præg på begivenhederne. Og hverken Niels-Kristian Iversen, Peter Kildemand eller Kenneth Bjerre formåede at køre sig i semifinalerne.

At der tilmed manglede et par tusind billetter fra at være udsolgt i Horsens, der ellers har haft fulde huse de to foregående år, bidrager kun til bekymringen, og det ligner pt. et åbent spørgsmål, om Casa Arena også lægger hus til VM-speedway til næste år, eller om de mange rygter om et comeback til Ole Olsens højborg i Vojens taler sandt.

 

Niels-Kristian Iversen har om nogen lignet manden, der skulle tage over efter Nicki Pedersen.

Esbjergenseren har fem DM-titler og en VM-bronze på CV’et, men i denne sæson har han slet ikke udstrålet samme klasse som tidligere. To semifinaler er det blevet til i denne sæson, inden han faldt helt igennem i Prag med sølle tre point.

Den indsats skulle der rettes op på i Horsens, men Casa Arena blev ingen lykkebane for Iversen, der åbnede aftenen med at køre i barrieren i et solouheld.

Annonce:

Så var stilen lagt, og da han fulgte op med tre tredjepladser, var der dømt tidlig fyraften til den danske mester, der med nul point i sit sidste heat sluttede med samme beskedne score som i den tjekkiske hovedstad, og nu må erkende, at sæsonens altoverskyggende mål bliver at køre sig tilbage i den top otte, der er hans eneste chance for en ny GP-billet, fordi han inden sæsonen valgte ikke at køre med i kval-serien.

For Peter Kildemand, der får en masse gratis ture med verdenseliten som reserve for den skadede Nicki Pedersen, blev Horsens også en regulær nedtur på røv og albuer.

Kildemand, der vandt det første GP i Horsens i 2015 og natten til mandag blev far til lille Marius, kunne slet ikke få tingene til at hænge sammen.

Det begyndte ellers lovende med en andenplads, men siden blev det til tre nuller på stribe for fynboen, der oven i købet endte med – helt uforskyldt - at koste wildcard-køreren Kenneth Bjerre en plads i semifinalen.

Før heat 15 var Bjerre med fem point nemlig den eneste dansker, der stod med realistiske chancer for en semifinaleplads.

Den chance døde, da han påkørte Kildemand og efterfølgende helt korrekt blev udelukket.

Annonce:

At Kildemand siden blev udelukket, da han ramte svenske Fredrik Lindgren i omkørslen, fortæller alt om en dansk aften, som var lige til den helt store glemmebog.

 

Uheldige Bjerre var den eneste i den rød-hvide trio, der kunne være indsatsens bekendt. Men udelukkelsen skulle vise sig at blive dyr.

Syv point sluttede den klejne esbjergenser på, og det rakte lige akkurat ikke til en plads i semifinalen.

Til gengæld ligner Bjerre en mand, der er med på det landshold, som landstræner Hans Nielsen udtog kort efter finalen i Horsens.

Den forbliver dog en hemmelighed, indtil den internationale motorunion, FIM, offentliggør den i den nærmeste fremtid.

For den neutrale iagttager bød VM-ræset i Horsens dog på masser af god speedway, og ikke mindst de polske fans kunne juble, da Maciej Janowski vandt finalen foran Emil Sajfutdinov, Patryk Dudek og Jason Doyle, der ankom til Danmark på krykker med en brækket fod, men altså var i stand til at køre sig i finalen.

Han indtager fortsat førstepladsen i den samlede stilling.

Nu holder GP-serien en pause, mens der gasses op for hold-VM.

Den samlede stilling

1 Jason Doyle, Australien 65

2 Patryk Dudek, Polen 65

3 Maciej Janowski, Polen 58

4 Fredrik Lindgren, Sverige 51

5 Tai Woffinden, Storbritannien 48

6 Emil Sayfutdinov, Rusland 47

7 Greg Hancock, USA 45

8 Martin Vaculik, Slovakiet 45

 

--------------------------------

13 Niels-Kristian Iversen 31

16 Peter Kildemand 12

17 Nicki Pedersen 8

19 Kenneth Bjerre 7

Efter monsterstyrt - så lange udsigter har Nickis comeback

Skadet Nicki ramt på pengepungen: 'Jeg har lyst til at råbe'

Venter på lægernes dom – Nicki frygter karrieren er forbi

Speedway har gjort Nicki til millionær - Se hans luksusliv i Monaco

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: