Ole Olsen tog fejl af vejret

Arrangør Ole Olsen satsede på tørvejr, men hold-VM druknede i stedet i regn - han pointerer dog, at billetterne også gælder til søndag, hvor løbet i stedet bliver kørt

Ole Olsen og hans arrangerende firma var sikker på, at vejret i Vojens ville blive bedre - i stedet regnede hold-VM væk. (Foto: Jarek Pabijan)
Ole Olsen og hans arrangerende firma var sikker på, at vejret i Vojens ville blive bedre - i stedet regnede hold-VM væk. (Foto: Jarek Pabijan)
Følg Sport
Følg Motorsport

Det var Ole Olsens firma Speed Sport, der stod for klargøring af banen i Vojens i forbindelse med hold-VM, og den tidligere danske speedway-stjerne valgte i eftermiddags at fjerne presenningerne, da vejrmeldingerne lød på opklaring.

I stedet tog regnen til, og det var en slukøret Ole Olsen, der måtte sande, at hold-VM ikke kunne gennemføres.

- Det er ærgerligt, men det er en udendørs sport. Jeg er meget ked af det i forhold til publikum, men vi kører igen søndag klokken 14, og her gælder billetterne igen, siger Ole Olsen

- Vi fik at vide, at der ville komme småregn, og så tog vi presenningerne af, fordi det også er vigtigt, at banen får lidt vand.

- Det er klart, at når vi ender med ikke at køre nu, så var det måske en fejl, men vejret er vi ikke herre over, og ved 18-tiden regnede det endnu. Sådan er det, siger Ole Olsen.

Nicki om aflyst VM-finale: Det var med livet som indsats

Hold-VM var et opgør mellem Australien, Polen, Sverige og Danmark, der ellers havde hjemmebane i Vojens foran et skuffet hjemmepublikum.

Danmark vandt hold-VM i 2014, og søndag håber man at kunne genoptage jagten på titlen.

Den danske landstræner Anders Secher forventede før lørdagens hold-VM et tæt opgør om titlen.

- Jeg tror godt, vi kunne få en finale meget lignende den sidste år, hvor det er os, Australien og Polen, der kommer til at slås om det, siger Secher, der altså ikke havde meget fidus til finalens sidste nation, naboerne fra Sverige.

- Svenskerne kan også godt lide at køre i Vojens, så dem skal vi jo ikke bare afskrive, men det er min vurdering, at de tre andre nationer er lige en tand skrappere fordelt på de fire kørere end svenskerne, sagde Anders Secher tidligere til Ritzau.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+