Speedway-kongen Ivan Mauger er død - 78 år gammel

Den newzealandske speedwaylegende Ivan Mauger døde mandag morgen i en alder af 78 år. Maugers største konkurrent og ven Ole Olsen fortæller, at sygdom påvirkede newzealænderen til det sidste

Ole Olsen (tredje fra venstre) og Ivan Mauger (anden fra venstre) på Løvelbanen ved Viborg i 1975. Nu er Ivan Mauger gået bort. Foto: Erik Kragh
Ole Olsen (tredje fra venstre) og Ivan Mauger (anden fra venstre) på Løvelbanen ved Viborg i 1975. Nu er Ivan Mauger gået bort. Foto: Erik Kragh

Mandag morgen vågnede speedwayverdenen op til triste nyheder. 78-årige Ivan Mauger var gået bort.

Speedway-legenden, som af mange betragtes som sportens allerstørste kører, udkæmpede i mange år drabelige dueller med den danske legende Ole Olsen, og sammen skabte de to en kæmpe interesse for speedway i Danmark.

Maugers store rival Ole Olsen fortæller til Ekstra Bladet, at newzealænderen i de sidste år var påvirket af sygdom. Danskeren husker ham som en stærk konkurrent og en god ven.

- Det var triste nyheder, som vi fik her klokken fire til morgen. Han var jo syg et stykke tid med sin Alzheimers og demens.

- Han var en fantastisk kører, og han var min mentor og min træningsinstruktør, da jeg kom til England i 1967. Her lærte jeg ham rigtig godt at kende, og han var også med til at få mig til England, så vi blev rigtig gode venner.

- Jeg har altid set meget op til ham og havde kæmpe respekt for ham, siger Ole Olsen til Ekstra Bladet.

Ole Olsen besøgte Ivan Mauger senest i 2015 i New Zealand, og her kunne danskeren mærke, at den seksdobbelte verdensmester var anderledes på grund af sin Alzheimers.

- Sygdommen påvirkede ham. Det gør jo ikke ondt, så det var nærmere rigtig hårdt for familie og omgivelser omkring, når han ikke kunne kende folk. Det var det værste.

- Det er en frygtelig sygdom, men nu har familien og Ivan fået ro. Jeg har utroligt mange gode minder med ham som konkurrent og atlet, da han var med til at præge speedwaysporten i sin storhedstid, siger Olsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ivan Mauger vandt seks VM-titler i løbet af sin karriere. Foto: All Over Press
Ivan Mauger vandt seks VM-titler i løbet af sin karriere. Foto: All Over Press
 

Største konkurrenter, men gode venner
Ivan Mauger og Ole Olsen var hinandens største konkurrenter i 1960'erne og 1970'erne. Mauger tog VM-titlen i 1968-1970, 1972, 1977 og 1979, mens Olsen sikrede sig VM-trofæet i 1971, 1975 og 1978.

Selvom konkurrencen var stor, heppede de to speedwaykørere på hinanden, hvis deres egen chance var udspillet.

- Vi kørte for at vinde begge to, og der blev ikke givet ved dørene. Før de større løb gav vi altid hinanden hånden og sagde: 'Jeg håber, at jeg vinder, men hvis jeg ikke gør, håber jeg, at du gør', siger Olsen.

Ivan Maugers datter Debbie Pritchard har efter dødsfaldet skrevet en meget rørende besked på sin Twitter-profil.

'Du kendte ham som Ivan, og det respekterer jeg meget, det gør jeg. Jeg var så heldig og priviligeret at kende ham som far. Vi var alle heldige at kende ham. Sikke et fantastisk liv, der blev levet fuldt ud. Debbie, skriver hun.

61-årige Ray Wilkins er død. Foto: All Over Press Engelsk fodbold - 4. apr. 2018 - kl. 15:21 Engelsk fodboldlegende er død

Se også: Smertefri Nicki Pedersen gør comeback med succes

Den forsvarende verdensmester Tai Woffinden er selvfølgelig blandt favoritterne til titlen (Foto: PABIJAN JAREK) Sport og Spil Sandhedens time - legende vurderer VM-favoritterne

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen