Speedway-stjerne vandt sit livs ræs - nåede søns fødsel

Peter Kildemand var tæt på at gå glip af sin søns fødsel

Peter Kildemand håber på en gentagelse af triumfen fra 2015. Foto: Jarek Pabijan
Peter Kildemand håber på en gentagelse af triumfen fra 2015. Foto: Jarek Pabijan

HORSENS (Ekstra Bladet): Når startsnoren går for for det danske speedway-grandprix i Horsens lørdag aften, håber Peter Kildemand på en gentagelse af sin triumf fra 2015.

Se også: Rørt succes-dansker: Den er til dig, far

Dengang vandt fynboen det første VM-ræs på Casa Arena, og dedikerede derefter sejren til sin afdøde far, Hans Marius Kildemand, der havde spillet en stor rolle i sønnens karriere.

Op til 2017-versionen af det danske GP har der igen været en stor begivenhed i familien Kildemand. Denne gang dog af en helt anden positiv karakter, da speedway-profilens kæreste, Tine, natten til mandag fødte parrets første søn.

Peter Kildemand stiller op i Horsens som nybagt far. Foto: Peter Kildemand
Peter Kildemand stiller op i Horsens som nybagt far. Foto: Peter Kildemand
 

Men det var lige før, at farmand havde misset den store begivenhed, fordi han var på arbejde i den polske liga.

- Jeg nåede det lige. Vi vidste godt, at det var lige op over, og at det kunne ske, hvornår, det skulle være, for hun var gået over tiden, fortæller Peter Kildemand, der måtte ud i noget nær sit livs ræs for at være på plads i tide.

- Jeg ringede til hende inden løbet i Leszno, men da jeg ringede til hende igen bagefter, tog hun ikke telefonen. Så ringede jeg igen, og denne gang var det hendes veninde, der tog telefonen, forklarer han.

Her er familiens nye guldklum, Marius. Foto: Peter Kildemand
Her er familiens nye guldklum, Marius. Foto: Peter Kildemand

-  Hun fortalte, at det var nu, og at de var på vej på sygehuset. Så fik jeg lidt stress. Jeg skulle egentlig først flyve fra Berlin dagen efter, men jeg ville jo gerne hjem, så hvad fanden skulle jeg gøre?

Heldigvis lykkedes missionen.

- Jeg var klar over, at jeg nok ikke nåede det, men jeg skyndte mig hjem alt, hvad jeg kunne, og jeg var bare sindssygt heldig. Jeg var på parkeringspladsen klokken tre, og klokken tyve minutter over tre, kom han ud. Så jeg nåede det lige, fortæller den stolte far, der ikke var i tvivl om, at den lille ny skulle opkaldes efter sin farfar.

- Det var kæmpestort, så jeg er selvfølgelig vildt glad for, at jeg nåede det. Og nu står vi med en fin lille dreng, der skal hedde Marius, fortæller Peter Kildemand, der med et smil indrømmer, at familieplanlægningen kunne have været bedre.

- Nej, det er rigtig dårlig planlægning, griner han.

- Jeg har haft et meget tæt program, så chancen for, at jeg ikke ville være hjemme, var stor. Heldigvis nåede jeg at være med til den allerførste tid med ham, siger fynboen, som nu har fokus rettet mod slaggerne.

Som i 2015 er han med i Horsens på en reservetjans - denne gang for den skadede Nicki Pedersen - og han ser frem til at kunne køre uden pres.

- Det er trist, at det er på Nickis bekostning, men det er fedt, og som førstereserve kan jeg køre uden pres, og kan bare forsøge at nyde det, siger han.

Se også: Efter monsterstyrt - så lange udsigter har Nickis comeback

Se også: Skadet Nicki ramt på pengepungen: 'Jeg har lyst til at råbe'

Se også: Frygt for nakkebrud tvinger Nicki P. til nyt afbud

Se også: Skadet Nicki melder afbud til GP: 'Jeg er ked af det'

Udsigten i Seaside Plaza er alle pengene værd. Foto: Tariq Mikkel Khan. Sport og Spil Speedway har gjort Nicki til millionær - Se hans luksusliv i Monaco

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere