Annonce:
Annonce:

Speedway-stjernens far frygter det værste: Han kan miste livet

Tirsdag vækker de Tomasz Gollob, men udsigterne er ikke gode oven på søndagens voldsomme ulykke

Tomasz Gollob får brug for al sin vilje i kampen for førligheden. Foto: AP
Tomasz Gollob får brug for al sin vilje i kampen for førligheden. Foto: AP
Annonce:
Følg Motorsport

Der gik et chok i gennem den internationale speedway-verden, da den polske legende Tomasz Gollob søndag blev alvorligt kvæstet, mens han kørte motocross i polske Chelmo.

Den individuelle verdensmester fra 2010 pådrog sig angivelligt skader på rygsøjlen og begge lunger i en soloulykke.

Speedwaylegende lagt i koma: 'Renset for knuste knogler og blodrester'

Siden blev han i helikopter fragtet til et militærhospital i hjembyen Bydgoszcz, hvor han efterfølgende gennemgik en tre timer lang operation, efter at blandt andet hans rygrad havde taget skade ved styrtet. Samtidig fortæller polske medier, at Polens måske største speedway-navn gennem tiderne må have assistance fra en respirator til at trække vejret.

Derfor er der ikke noget at sige til, at speedway-legendens far, Wladyslaw Gollob er dybt bekymret for sin alvorligt kvæstede søn.

Annonce:

- Jeg er bekymret for min søn, men jeg har ikke mistet håbet. Han er stærk og han vil helt sikkert kæmpe. Han er blevet opereret af den bedste læge, siger faren ifølge Sportowefakty.

- Det er mærkeligt. Min søn har overlevet mange ulykker på slaggerne og nu kan han miste livet i en motocross-træning, fortsætter han.

Imens beder alle polske speedway-fans for nationalikonet.

Men måske er der lys for enden af tunnellen.

I hvert fald fortæller Dr. Cezary Rybacki fra militærhospitalet, at man tirsdag vil forsøge at vække Gollob fra den kunstige koma, han har været lagt i siden ulykken, og at man måske vil forsøge at koble ham fra respiratoren.

- Vi har taget et skridt fremad og har fjernet et dræn. Tomasz bliver langsomt klar til at vågne. Hvis der ikke sker noget uventet, vil vi forsøge at vække ham tirsdag, siger lægen til Sportowefakty.

Rybacki forklarer videre, at det er lykkedes at dræne 800 milliliter væske fra lungehinden, hvilket gør det muligt at fjerne drænet.

Tomasz Gollob har været gennem mange styrt på speedwaybanen. Det værste indtraf, da han blev påkørt af Tai Woffinden ved GP'et i Stockholm i 2013. Foto: AP
Tomasz Gollob har været gennem mange styrt på speedwaybanen. Det værste indtraf, da han blev påkørt af Tai Woffinden ved GP'et i Stockholm i 2013. Foto: AP
 

Annonce:

Prognosen for Gollob er dog stadig dyster, som professor Marek Hamat fortalte søndag til Radio PIK.

- Jeg tror, at dette er enden på hans karriere. Selv med den bedst mulige behandling, så vil Tomek (Tomasz Gollobs kælenavn red.) se frem til genoptræning, der vil vare måneder - hvis ikke år, siger Hamat, der ikke tør afvise, at Gollob bliver lam.

Polakken er langt fra den første speedway-stjerne, der kommer alvorligt til skade. Også navne som danske Erik Gundersen og Jan O. Pedersen, polske Krzysztof Cegielski og australierne Darcy Ward og Leigh Adams pådrog sig varige men i forbindelse med ulykker, mens engelske Lee Richardson mistede livet i et styrt 2012.

Speedway-legende i forfærdelig styrt - risikerer førligheden

VM-løb endte i tåkrummende skandale

Dansk speedwaystjerne snydt af sin klub: De har fyldt mig med lort!

Fylder 70: Speedway-ikonet over dem alle

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: