Annonce:
Annonce:

Stor dansk VM-skuffelse

Trods en glimrende start blev Danmark blot nummer fire ved par-VM i Vojens efter to dårlige heats

Danmark skuffede på hjemmebanen i Vojens. Foto: Jacob Schultz/Ritzau Scanpix
Danmark skuffede på hjemmebanen i Vojens. Foto: Jacob Schultz/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Motorsport

Danmark var nævnt som favorit, men skuffede lørdag og blev kun nummer fire ved par-VM i speedway.

Leon Madsen og Mikkel Michelsen imponerede i deres første fire heats, men fejlede i deres to sidste indledende heats mod Sverige og Polen og røg ud.

Australien snuppede overraskende guldet efter at have besejret Storbritannien i finalen. Sverige tog bronzen.

Der var lagt op til en stor dansk aften på Vojens Speedway Center, men danskerne, der begge kører med om den individuelle VM-titel i grandprix-serien, kunne ikke leve op forventningerne.

Det er første gang i tre år, at Danmark ikke tager medaljer. Både i 2020 og 2021 blev det til bronze ved par-VM.

- Det var helt sikkert en stor skuffelse, for vi havde sat næsen op efter at vinde, siger landstræner Hans Nielsen.

Han peger blandt andet på regn i starten af aftenen som en forklaring på den danske nedtur.

Annonce:

- Banen blev glat, og der var ikke mange overhalinger. Det var ikke til vores fordel, for det er netop noget af det, som vores knejter er gode til. Det var ærgerligt, siger landstræneren.

Madsen og Michelsen kom ellers forrygende fra land lørdag.

Den danske duo tog således flest point i sine fire første heats mod Tjekkiet, Finland, Storbritannien og Australien og toppede på det tidspunkt den samlede stilling.

Men i femte heat mod Sverige gik det galt. Efter en skidt start sluttede Madsen næstsidst og Michelsen sidst, hvilket satte danskerne under pres inden sidste indledende heat mod Polen.

Og her kiksede det igen. Madsen blev udelukket efter et styrt, og Michelsen blev toer, hvilket betød, at Danmark akkurat ikke nåede hverken direkte i finalen eller i opsamlingsheatet mellem nummer to og tre.

- Vi ramte et lidt forkert setup på cyklen til det sidste heat, og jeg har ikke en jordisk chance, da cyklen først løftede sig. Det var pisse ærgerligt, for det sker så sjældent, og så skete det lige nøjagtigt i en VM-finale, siger Leon Madsen.

Annonce:

Selv kort efter den store skuffelse er Madsen dog fattet nok til at se fremad.

- Vi gjorde det godt som et hold og kan være nogenlunde tilfredse med præstationen. Det skal vi tage med videre, og så kommer vi også stærkt tilbage næste år.

- Jeg er sikker på, at vi nok skal tage medaljer til Danmark i fremtiden, siger Madsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: