Stor nedtur for Nicki Pedersen på slovensk pløjemark

Trods to deltagere kom der ingen danskere i semifinalerne ved speedwaygrandprixet i Slovenien

Nicki Pedersen nåede ikke semifinalen i Slovenien. Foto: Jarek Pabijan
Nicki Pedersen nåede ikke semifinalen i Slovenien. Foto: Jarek Pabijan

Hverken Nicki Pedersen eller Niels Kristian Iversen formåede at køre sig videre til semifinalerne, da sæsonens ottende speedwaygrandprix lørdag aften blev kørt i slovenske Krsko.

Nicki Pedersen lavede syv point i sine fem starter, mens Niels Kristian Iversen blev noteret for fem point. Det rakte ikke til en placering i top-8 for nogen af danskerne.

Med to grandprixer tilbage i sæsonen ser det fortsat meget svært ud for Nicki Pedersen at komme i top-8 samlet, en placering der er nødvendig for at sikre danskeren en automatisk plads i næste års VM-serie.

Kørerne havde generelt svært ved at køre på banen i Krsko, fordi arrangørerne havde lagt meget ny belægning på banen.

Derfor var banen noget af en pløjemark at køre på med dybe furer.

Nicki Pedersen lagde ud med en andenplads i sit første heat, og i det næste fik han noget heldigt et enkelt point.

Danskeren fik problemer med sin cykel tidligt i heatet, og han var håbløst distanceret, da briten Craig Cook måtte udgå, så det alligevel endte med et enkelt point til Nicki Pedersen.

Herefter snuppede den 41-årige dansker en andenplads i sin tredje start, inden han i heat 15 stod over for blandt andre Niels Kristian Iversen.

Landsmanden, der var med som reserve efter et afbud fra sloveneren Matej Zagar, havde på det tidspunkt - og noget heldigt - vundet sit første heat, da den førende Maciej Janowski fik maskinskade i sidste sving.

Herefter blev det til en sidsteplads og en tredjeplads til Niels Kristian Iversen før den direkte duel mod Nicki Pedersen og to andre kørere i heat 15.

Det sluttede med en andenplads til Pedersen, mens Iversen endte som nummer tre. Australske Chris Holder vandt heatet, mens slovenske Matic Ivacic sluttede som nummer fire og sidst.

Dermed var der pres på danskerne før deres sidste start.

Her havde Nicki Pedersen inderbane i heat 19, men danskeren skuffede med en sidsteplads og røg ud.

Niels Kristian Iversen kom slet ikke i mål i heat 20.

36-årige Niels Kristian Iversen må trøste sig med, at han allerede er kvalificeret til næste sæsons grandprixserie.

Det gjorde han i juli, da han blev nummer to i Speedway GP Challenge i Landshut.

Lørdagens grandprix i Krsko var Niels Kristian Iversens tredje i år, og i de to første havde han blot opnået ni point, så han samlet er oppe på 14 point.

Nicki Pedersen har 59 point og har 11 point op til australske Jason Doyle på ottendepladsen.

Doyle, der er regerende verdensmester, blev nummer to i finalen i Krsko efter polske Patryk Dudek.

Den 48-årige amerikaner Greg Hancock blev nummer tre, mens svenske Fredrik Lindgren sluttede som nummer fire og sidst i finalen.

I den samlede stilling fører briten Tai Woffinden med 108 point foran polske Bartosz Zmarzlik, der har 99 point.

Foto: Jarek Pabijan
Foto: Jarek Pabijan
 

Se også: Styrtet speedway-kører kæmper for sin førlighed

Se også: Nicki P raser over skandale: - De smider rundt med sutten!

Håret er skarpere og øjenbrynene er smallere på den 'nye' Nicki Pedersen. Foto: Tariq Mikkel Khan. Sport og Spil Nicki efter kærestebrud og grim skade: Jeg går helt vildt meget i byen

Caroline Wozniacki er Danmarks bedst lønnede tennisstjerne. Foto: AP Sport og Spil Se deres løn: Så meget tjener de danske stjerner

2 kommentarer
Vis kommentarer