Uhyggelige scener: - Rigtig grimt

Mikkel Michelsen ærgrer sig over misset mulighed ved det danske speedway-grandprix i Vojens

Han havde sat næsen op efter at blive den første danske wildcard-kører siden 2012, der vandt et grandprix.

Men Mikkel Michelsen måtte tage til takke med semifinalen, da der lørdag aften blev kørt speedway-grandprix i Vojens.

Det kan du læse mere om her: Dansk VM-drama - uhyggeligt styrt

Her var det småt med de mindeværdige øjeblikke, indtil Michelsen var involveret i aftenens suverænt mest dramatiske øjeblik, da han i semifinalen stejlede og sendte Fredrik Lindgren i barrieren med hovedet først.

SE DEN DRAMATISKE VIDEO ØVERST I DENNE ARTIKEL.

Fredrik Lindgren fik en ordentlig tur i crashet med Mikkel Michelsen. Foto: Jarek Pabijan.
Fredrik Lindgren fik en ordentlig tur i crashet med Mikkel Michelsen. Foto: Jarek Pabijan.
 

Heldigvis kom begge kørere på benene igen, men for Mikkel Michelsen var aftenen forbi.

- Jeg kommer godt fra start og ligger der, hvor jeg gerne vil ligge. Men jeg kan også mærke, at jeg mangler lidt fart i cyklen, forklarer han om styrtet.

- Jeg er lidt fanget, fordi Laguta ligger derinde, hvor jeg også vil ligge, og så rammer jeg et spor og løfter. Og så rammer jeg Fredrik Lindgren, der kommer på yderbanen. Han står desværre rigtig grimt af, mens jeg er heldig og får den lagt ned, lyder det fra europamesteren, der trods alt er tilfreds med, at han med to heatsejre og semifinalen fik vist glimt af potentialet.

Der gik et gys gennem Vojens, da de to semifinalister styrtede. Foto: Jarek Pabijan
Der gik et gys gennem Vojens, da de to semifinalister styrtede. Foto: Jarek Pabijan
 

- Jeg ved, at jeg hører til her, og det viser jeg også i aften. Det er pisseirriterende, at vi ikke kan få det til at spille i semifinalen, for vi ville selvfølgelig gerne have været i finalen og vise, at det er der, jeg hører til.

Til næste år skal Mikkel Michelsen ikke tage til takke med wildcards, når han er med som permanent kører i kraft af sin EM-titel.

Og han vil hellere end gerne være manden, der sætter en stopper for den guldtørke, der har været siden 2008.

- Selvfølgelig tænker jeg, at det skal være mig. Jeg synes, jeg arbejder hårdt på at komme til tops, og i år har jeg tager nye skridt i den rigtige retning. Det er det, vi arbejder på, og jeg kan se, at den retning vi arbejder mod, er den rigtige, så jeg skal bare blive ved, konstaterer han.

Mikkel Michelsen forsøger at få cyklen under kontrol, mens Fredrik Lindgren rammer barrieren. Foto: Jarek Pabijan
Mikkel Michelsen forsøger at få cyklen under kontrol, mens Fredrik Lindgren rammer barrieren. Foto: Jarek Pabijan
 

Tørke i toppen: Tre håb i dansk speedway