Uhyggeligt styrt skæmmer VM i speedway

Den polske speedway-stjerne Jaroslav Hampel røg på hospitalet med et brækket ben, og så kørte Sverige sig i VM-finalen i hold-speedway

Jaroslaw Hampel havde en skidt aften i Gniezno. (Foto: Viasat)
Jaroslaw Hampel havde en skidt aften i Gniezno. (Foto: Viasat)

Det lignede en af den slags aftener, hvor manuskriptet var skrevet på forhånd, da der lørdag aften blev kørt semifinale ved hold-VM i speedway i polske Gniezno.

Her var værtsnationen storfavoritter til at snuppe sejren og den direkte adgang til finalen i firkampen mod Sverige, Tjekkiet og Rusland.

Men i ræset på slaggerne er det ofte 'pokal eller hospital', og for den polske kaptajn, Grand Prix-treeren Jaroslav Hampel, endte aftenen med en tur i ambulance, og så kunne Sverige 'stjæle' den første billet til næste lørdags guldræs i Vojens for næsen af de stærke polakker.

Se også: Iversen trods styrt og knubs: Vi rejste os

I sit første heat var Hampel chanceløs, da russiske Vitalij Bielousov pludselig kom i vejen efter at være blevet presset hårdt af Linus Sundström.

Se også: Vildt: Se cool Nicki løbe sejren hjem

Den polske stjerne endte i barrieren, og efter længere tids behandling blev han kørt på hospitalet med det, der ligner et brækket ben.

 


Så var polakkerne reduceret til tre mand, og selv om den unge trio Przemyslaw Pawlicki, Maciej Janowski og Bartosz Zmarzlik alle leverede på højt niveau, var den svenske fordel for stor.

Se også: Tilfreds Nicki: Jeg holder højt niveau

Det blev dog til en sikker andenplads for polakkerne, der får selskab af Rusland i torsdagens 'raceoff' i Vojens, hvor der står en enkelt finaleplads på spil. Her udgør toeren og treeren fra mandagens semifinale i Kings Lynn, hvor Storbritannien, USA, Australien og Letland mødes, resten af feltet.

De regerende danske verdensmestre er som VM-værter allerede sikret en plads i finalen.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere