Vanvids-VM: Dansk nedtur og tæv på tv

Der var både slag, skuffelser og en flot andenplads til danskerne i sæsonens sidste speedway-Grand Prix

Programmet var sådan set skrevet på forhånd, da speedway-eliten lørdag formiddag dansk tid afsluttede Grand Prix-sæsonen med det første VM-løb i Australien i 13 år.

Her skulle den suveræne verdensmester Tai Woffinden hyldes, men blot to point i amerikansk favør skilte de to tredobbelte verdensmestre og notoriske uvenner Greg Hancock og Nicki Pedersen, der skulle fordele sølv og bronze i mellem sig.

I sig selv noget af et tilløbsstykke, som lugtede af dramatik, efter, at den populære amerikaner havde revet den udskældte dansker af cyklen i en meget omtalt episode i den svenske liga tidligere på sæsonen.

Se også: Vildt VM-drama: Nicki overfaldet for åben skærm

Men både tilskuerne på Etihad Stadium og de mange tv-seere over hele kloden fik meget mere drama end ventet.

Ikke i selve sølvduellen, for den vandt Greg Hancock uden besvær og henviste Nicki Pedersen til karrierens tredje bronzemedalje.

Men selvfølgelig var Pedersen i centrum.

I et hårdt og tæt heat otte kørte danskeren og det lokale wildcard Sam Masters hårdt på hinanden.

Efter stregen løb det helt løbsk, da et ophedet skænderi på cyklerne udartede sig foran rullende tv-kameraer, da australieren helt vanvittigt slog og sparkede efter Nicki Pedersen.

Der blev uddelt slag på slaggerne i Melbourne. (Videograb fra Viasat)
Der blev uddelt slag på slaggerne i Melbourne. (Videograb fra Viasat)

Siden udartede det sig til et større slagsmål, da Masters gik amok og blandt andet sendte en knytnæve direkte i ansigtet på Pedersens polske mekaniker Marek Hucko, inden gemytterne havde lagt sig.

Se også: Speedway-stjerner på den anden side af jorden: Det er lidt specielt

Helt uforståeligt lod juryen og løbets danske dommer, Jesper Stentoft, Sam Masters køre videre, mens den australske speedway-legende Leigh Adams på tv placerede ansvaret hos Pedersen.

- Det er ærgerligt at se i en familie-sport, men der er altid problemer med Nicki, konstaterede Adams om danskeren, der ikke har mange venner i GP-feltet og bærer rundt på et rygte som slaggernes værste skurk.

Nicki Pedersens aften blev rigtig skidt, da en suveræn Greg Hancock i heat 19 hentede sit femte heatsejr af ligeså mange mulige, mens Peter Kildemand henviste sin landsmand til tredjepladsen og en hurtig tur i badet med syv point på kontoen, mens Kildemand kørte sig i semifinalen, hvor også Niels-Kristian Iversen var med.

Se også: Nicki Pedersen skifter klub

Her havde Iversen en fjerdeplads og æren at køre for, mens Kildemand havde langt mere på spil.

For Chris Holder floppede totalt på hjemmenbanen, mens den formstærke fynbo var kørt i semifinalen med 12 point. Så pludselig var top otte og en GP-billet til næste sæson indenfor rækkevidde.

De to danskere havnede i samme semifinale, og det lignede dobbelt dansk, da verdenmesteren Tai Woffinden styrtede og sendte heatet ud i omstart.

Her kørte Peter Kildemand ind i en ond skæbne, da både Niels-Kristian Iversen og polske Maciej Janowski var hurtigere.

Dermed kunne Holder ånde lettet op i ryttergården, mens danskeren nu må krydse fingre for, at han navn står på et af de fire permanente wildcards, der snart udddeles. Og mon ikke, at der gør?

Se også: Nicki Pedersen forlænger med polske mestre

Men der var mere galimatias i vente 'down under'.

I finalen var Jason Doyle og Macej Janowski involveret i et modbydeligt styrt, mens Greg Hancock og Niels-Kristian Iversen slap med skrækken.

Så blev det stille, mens tankerne gik til Darcy Ward, som i august blev lam efter en ulykke i den polske liga.

Se den voldsomme ulykke her

Værst gik det udover Doyle, som blev kørt ud på båre, men heldigvis var ved bevidsthed og kunne give 'thumbs up' til tilskuerne.

I omstarten var Greg Hancock i en klasse for sig selv, mens Niels-Kristian Iversen fik klemt sig forbi Maciej Janowski og en godkendt andenplads.

Se Hancock vinde finalen suverænt

Samlet slutter esbjergenseren på en fjerdeplads.

Se også: Nicki jubler efter GP-hattrick: VM-medalje betyder alt

For Michael Jepsen Jensen blev løbet i Melbourne det sidste GP-ræs i denne omgang.

Syv point rakte ikke til noget og satte et kedeligt punktum for en skuffende sæson, hvor den tidligere U21-verdensmester, der aldrig fandt melodien.

Nu venter en lang vej gennem næste sæsons kvalifikationsserie, hvis han igen skal have Grand Prix-status.

0 kommentarer
Vis kommentarer