Annonce:
Annonce:

Vildt jobskifte: Nicki Pedersen bliver landstræner

Nicki Pedersen er ny dansk landstræner i speedway

Nicki Pedersen afløser Hans Nielsen som dansk speedway-landstræner. Foto: Tariq Mikkel Khan
Nicki Pedersen afløser Hans Nielsen som dansk speedway-landstræner. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Motorsport

Det er noget af en kanin, Danmarks Motor Union tirsdag har valgt at hive op af hatten som ny speedwaylandstræner efter legendariske Hans Nielsen.

Således bliver det ingen ringere end Nicki Pedersen, der i det kommende år skal stå i spidsen for den danske elite i slaggeræs.

Det står klart efter en længere rekrutteringsproces, hvor den tredobbelte individuelle verdensmester er endt som manden med det store ansvar.

Den 45-årige fynbo har ingen trænererfaring på sit CV, men føler sig alligevel parat til den store opgave.

- Det bliver spændende, siger Nicki Pedersen til Ekstra Bladet.

- Det været en lang proces, hvor jeg har gjort mig mange tanker undervejs om opgaven, jeg står foran, fortæller speedway-veteranen, som vil vente lidt, før han offentliggør sine vision for dansk speedway.

Annonce:

- Det er først lige faldet på plads, så i januar sætter vi os ned og ser på strategien og budgettet.

Skal tilbage i toppen
Han er dog fast besluttet på, at dansk speedway skal tilbage på præmiepodiets øverste trin.

- Vi kommer til at gøre nogle ting anderledes, og det skal nok også dele vandene, men kritik kan jeg sagtens tage imod.

- Mit mål er at få Dannebrog øverst på podiet ved flere af de store internationale mesterskaber, så vi for alvor kommer tilbage på verdenskortet. Og den målsætning mener jeg, er meget realistisk. forklarer Nicki Pedersen, der er i gang med genoptræningen efter en alvorlig hofteskade.

Nicki Pedersen og resten af det danske landshold fejrer VM-guldet i 2014. Foto: Jarek Pabijan
Nicki Pedersen og resten af det danske landshold fejrer VM-guldet i 2014. Foto: Jarek Pabijan
 

Han forventer dog at sætte sig tilbage på cyklen, og dermed får Danmark en landstræner, som stadig er aktiv kører.

Så i princippet kan Nicki Pedersen udtage sig selv, når der til sommer skal køres hold-VM.

En tanke, han ikke er fuldstændigt afvisende overfor.

Annonce:

- Hvis jeg er stærk nok, når de fem kørere skal udtages, kan det være, det bliver aktuelt. Til den tid må vi jo se på ranglisterne, hvem der bedst. Men det er ikke så interessant lige nu.

- Når landsholdet skal udtages, handler det om, hvem der skarpest, og ikke om alderen, fastslår den nye landstræner, der i første omgang har sat sin signatur på en etårig kontrakt.

Fortiden er begravet
- Det er en længde, jeg er glad for. Så kan vi prøve det af og se, hvor god jeg er, lyder det fra Nicki Pedersen, som sidste år ellers var ude i en hård konflikt med DMU, som ville idømme stjernekøreren en karantænestraf, der reelt ville afslutte hans aktive karriere.

- Der har faktisk været rigtig god kemi. De har været meget fleksible, og vi kunne godt strikke en aftale sammen. Nu må vi så se, om vi også kan arbejde sammen, lyder det fra Nicki Pedersen, som kun har ros til den nye arbejdsgiver.

- Jeg synes, dialogen har været professionel og respektfuld hele vejen igennem. Der har ikke været nogen problemer, fortæller den nye landstræner.

Annonce:

- Nu glæder jeg mig til at komme i gang. Der er så meget potentiale i dansk speedway, som jeg håber, vi kan få forløst, siger Nicki Pedersen, der naturligvis vil trække på sin enorme erfaring som aktiv kører.

- Jeg vil prøve at få kørerne til at blomstre og arbejde sammen, så vi kan skabe stolthed og glæde på landsholdet.

- Jeg har selv prøvet at køre med makkere, som jeg måske havde et anstrengt forhold til i det daglige, men når vi mødtes på landsholdet, så kunne vi lægge det til side og hjælpe hinanden. Det er den ånd, jeg gerne vil skabe på landsholdet, siger Nicki Pedersen.

Drømmer om ny storhed
Hos DMU håber formand Jørgen Bitsch, at udnævnelsen af Nicki Pedersen kan blæse nyt liv i den trængte sport.

- I dag er vi nede på kun 350 aktive speedwaykørere i Danmark. Det gør selvfølgelig speedways bidrag til Danmarks Motor Union beskedent, hvor talentmassen er lille, de frivillige for få og baner lukker, fremfor at nye åbner. Derfor arbejder vi også for at få en ny storhedstid i sporten.

Annonce:

Nicki Pedersen har som kører fire gange været med til at vinde dansk guld ved hold-VM.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

rente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabat
Annonce:

Mest læste lige nu

Anders Fogh havde næsegrus beundring for kommunist-Kina
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt

Mere om krim med Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: