Arrangørerne af VM i speedway har haft deres vanskeligheder i denne sæson.
Sæson-premieren foran 60.000 tilskuere i på nationalstadion i Warszawa endte i den rene skandale, da kombinationen af kørerprotester over en dårlig bane og en defekt startsnor betød en pinlig aflysning.
Tidligere på sommeren var det så finalen ved hold-VM i Vojens, der stod for skud.
Denne gang var det vejrguderne, som drillede, da finalen måtte udsættes, og lørdag aften var den gal igen ved det lettiske Grand Prix i Daugavpils.
Og igen var det regn i stride strømme, der spulede fartakrobaterne af slaggerne.
Speedway-stjerne efter triumf: Nu vil jeg på VM-podiet
Heldigvis ventede skyerne med at åbne sig, så det lykkedes faktisk at gennemføre 20 heats, hvor Nicki Pedersen blev toer og halede tre point i på VM-etteren Tai Woffinden, der nu fører med ni point
På forhånd havde Nicki Pedersen bebudet, at VM-ræset i Letland og næste uges Grand Prix i Målilla skulle give point til kontoen.
Pedersen havde da også noget at have optimismen i efter, at han tidligere har kørt sig i fem finaler i Letland.
Men selvom fynboen stadig har en sejr til gode, så leverede han varen på en aften, hvor ellers så suveræne Woffinden for en gangs skyld hang lidt i bremsen.
Fem heats gav 11 point og det kunne kun aftenens vinder, det polske stortalent Maciej Janowski gøre bedre.
Dansk speedway-drama: Nicki P. i kæmpe finale-styrt
Så Pedersen havde blod på tanden inden semifinalerne, men på det tidspunkt stod banen nærmest under vand, og efter en længere palaver, blev løbet afblæst.
Var semifinalen blevet kørt, havde Nicki Pedersen fået selskab af Peter Kildemand.
Førstereserven, der i Cardiff krydrede sin tredje GP-optræden med ligeså mange finalepladser, havde ellers ikke nogen prangende aften, men otte point var nok til en plads blandt de sidste otte.
For to uger siden kunne Niels-Kristian Iversen lade sig hylde fra podiets øverste trin på Millennium Stadium i Cardiff.
Esbjergenseren satte trumf på foran 40.000 tilskuere i sæsonens prestigemæssige højdepunkt og meldte sig samtidig ind i medaljekampen.
Men i de anderledes jordnære rammer i Letland formåede den tredobbelte danske mester slet ikke at genfinde skarpheden fra det britiske Grand Prix.
Fire andenpladser i de første fire heats sendte ham ellers på komfortabel semifinalekurs.
Men i det sidste ordinære heat, hvor regnen piskede ned over banen, kørte Iversen ind i strålen fra blandt andre Nicki Pedersen og en trist sidsteplads.
De manglende heatsejre beseglede hans skæbne, så det blev til en skuffende tidlig fyraften for Niels-Kristian Iversen.
Nicki træt af tøsedrenge: Det er en mandesport
Samme skæbne overgik feltets fjerde dansker, Michael Jepsen Jensen.
Han holdt også liv i håbet frem til sit sidste heat, hvor han dog måtte bøje sig for Greg Hancock og Tai Woffinden, inden han kunne pakke sammen for denne gang.
Den næste VM-afdeling køres i svenske Målilla om en uge.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.