Stenrig kineser hyrer Magnussen-klanens sorte får

Kevin Magnussens papfætter skal være fabrikskører hos Lamborghini

Dennis Lind har scoret en aftale med en ganske velhavende kineser. Foto: Jan Sommer
Dennis Lind har scoret en aftale med en ganske velhavende kineser. Foto: Jan Sommer

Magnussen-klanens 'sorte får' kan nu også skrive fabrikskører på visitkortet.

Papfætter Dennis Lind skal i næste sæson ud at køre en Lamborghini for en stenrig kineser.

Den 25-årige racerkører har dermed lagt sig i slipstrømmen på onkel Jan Magnussen og fætter Kevin Magnussen.

Undervejs frem i motorsportens verden har Dennis Lind om nogen fået brændt nogle broer.

Han har været impliceret i flere kontroversielle sager.

Uden at rødme har han for eksempel brudt et par kontrakter, og den ene af gangene blev han forsøgt bremset af et fogedforbud. Derudover har han været i karantæne for bevidst at have påkørt en konkurrent, men blev 'frikendt' af en juridisk fodfejl.

– Det er en drøm, der går i opfyldelse. Mit mål har altid været at blive fabrikskører, og at det skulle ske hos et af verdens mest ikoniske sportsvognsmærker, gør det kun endnu mere fantastisk. Det har været hård kamp hele vejen, og jeg er taknemmelig overfor rigtig mange mennesker, der har støttet mig undervejs i min karriere i både Danmark og i udlandet. Men det føles også godt at have bevist, at jeg kan være med til at sikre gode resultater, lyder det fra Dennis Lind I en pressemeddelelse.

Efter et par sæsoner som juniorkører hos Lamborghini er Dennis Lind blevet forfremmet til at være en af i alt syv fabrikskørere, som blandt andet skal ud at køre med i sportsvognenes næsthøjst rangerende serie, Blancpain Endurace Series Europa.

Derudover skal han lave test- og simulatorarbejde for Lamborghini Motorsport samt testarbejde for Pirelli-dæk.

Lamborghini, som i dag er en del af skandaleramte Volkswagen, er på grund den store svindelsag i USA 'tvunget' til at køre race på 'tredjemands' regning.

Det er en fars biltossede søn, som ejer FFF Racing, der igen er blev til Lamborghinis team i den fortsat voksende sportsvognsserie, Blancpain, som bl. a. har 1000 km på Monza, Spa 24 timer og 1000 km på Paul Ricard på løbsprogrammet.

Teamejer Fu 'Sean' Songyangs stenrige far står i spidsen for et af verdens største virksomheder indenfor jern og stål, og sønnen, som også er at finde på Forbes liste over Kinas rigeste, har foruden et raceteam, altså Lamborghini, også en bilforretning med dyre sportsvogne i Beijing.

Det var for det samme kinesiske team, at Dennis Lind for nogle måneder siden blev asiatisk Blancpain-mester.

Tidligere har papfætter, hvis stedfar er Erik Magnussen, storebror til Jan Magnussen, vundet både VM- og EM i det interne Lamborghini-mesterskab, lige som han tidligere har været dansk DTC-mester.

Dennis Lind har, som Jan Magnussen og Jason Watt, vundet den prestigefyldte britiske Formel Ford Festival, hvor listen over tidligere vindere også er tidligere Formel 1-stjerner som Mark Webber, Australien og Jenson Button, Storbritannien, Eddie Irvine, Nordirland og Johnny Herbert, Storbritannien.

Så det er ikke resultaterne, men mere Dennis Linds handlinger, der er skyld i, at han først relativt sent kan skrive fabrikskører på visitkortet.

Efter Dennis Linds fund af en smutvej i det asiatiske er der andre danske kørere, som er rejst til Østen for at forsøge at komme til start i 24 timers løbet i Le Mans fra den asiatiske Le Mans serie,

Således er Anders Fjordbach, Christian Olsen og Benny Simonsen til start, når der køres i weekenden køres en afdeling på Fuji-banen i Japan.

Se også: Dennis Lind dømt som motorbølle

Se også: Derfor har Kevins fætter fået monsterstraf

Se også: Racertalent kørte fra fogedforbud - og vandt

 

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen