Stjerne skuddræbt - angreb eks'en med økse

Den tidligere NASCAR-stjerne John Wes Townley blev lørdag dræbt, da han konfronterede sin eks med en økse

John Wes Townleyblev blot 31 år. Foto: Ritzau Scanpix
John Wes Townleyblev blot 31 år. Foto: Ritzau Scanpix

Den tidligere NASCAR-stjerne John Wes Townley blev lørdag dræbt af skud under særdeles dramatiske omstændigheder.

Det bekræfter politiet i Athens-Clarke County, Georgia, ifølge blandt andre Washington Post og NBC.

Townley, der blev 31 år, blev skudt i forbindelse med et sammenstød med sin eks-kone, Laura Townley, og Zachary Anderson, der delte adresse med eks'en.

Politiet oplyser, at det var Anderson, som affyrede de dræbende skud, da den tidligere NASCAR-kører angiveligt gik til angreb med en økse i det, der ligner et jalousidrama.

Ifølge politirapporten blev den 30-årige Laura Townley såret, da hun under skyderiet blev ramt i mellemgulvet, men politiet forventer, at hun overlever, selvom hendes skader betegnes som 'alvorlige'.

John Wes Townley fejrer sin sejr i ARCA-serien på Daytone i 2016. Foto: Ritzau Scanpix
John Wes Townley fejrer sin sejr i ARCA-serien på Daytone i 2016. Foto: Ritzau Scanpix
 

Både hun og John Wes Townley blev i hast transporteret til hospitalet i ambulance, da politiet ankom til gerningsstedet, men den tidligere motorkører, der var skudt 'gennem brystet', stod ikke til at redde.

Dramaet begyndte, da John Wes Townley ankom til eks-konen og Andersons hjem, og gik til angreb på Zachary Anderson med en økse, der forsvarede sig med adskillige skud, der altså også ramte Laura Townley.

Townley-parret har angiveligt for nyligt gennemført en skilsmisse, men politiet har endnu ikke kunnet bekræfte, at skilsmisse-processen var helt færdiggjort.

Politiet har også indledt en efterforskning af relationen mellem Laura Townley og Zachary Anderson.

Tilbage i 2019 blev John Wes Townley tiltalt for vold mod familien, simpelt overfald og uordentlig adfærd, da han angiveligt overfaldt Laura Townley, som han stadig var gift med på det tidspunkt.

Dengang erklærede han sig skyldig, og måtte betale en bøde samtidig med, at han i 12 måneder var under myndighedernes observation.

Som aktiv kørte han i NASCAR-serierne 'the Xfinity Series' og 'the Truck Series', hvor det blev til 23 top ti-placeringer, inden han trak sig tilbage i 2017.

Grosjean viser hånden: Så medtaget er den