Store ambitioner før debut: - Vi skal vinde

For første gang siden 2013 går Kevin Magnussen ind til et løb med en chance og forventning om sejr. Og han kan slet ikke vente med at komme i gang

DAYTONA BEACH (Ekstra Bladet): Florida er en smule slidt.

Faktisk ligner motorcyklisternes og de collegestuderendes yndlings-feststrand Daytona noget, som ikke har været malet, siden Miami Vice var populært på monopol-tv i Danmark.

På den måde er alt anderledes i Kevin Magnussens nye hverdag.

Daytona, en time med tung fod på motorvejen nordøst fra Orlando og Disney World, er slet ikke som de Formel 1-destinationer, som har været hverdagen for den 28-årige danske racerkører de seneste syv år.

Men på anden vis også befriende anderledes.

For Magnussen stiller op til sin debut i amerikanske sportsvogne og det ikoniske 24 timers løb Daytona for den velsmurte amerikanske racingmaskine Chip Ganassi Racing (CGR).

Kevin Magnussens amerikanske eventyr indledes i weekenden. Foto: Richard Prince
Kevin Magnussens amerikanske eventyr indledes i weekenden. Foto: Richard Prince
 

I modsætning til de sidste mange år i Formel 1 kan Kevin Magnussen skimte ikke bare et podie, men det øverste trin.

- Forventningerne er tårnhøje. Jeg går efter at vinde. Det gør vi allesammen, og det er det, vi er her for, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

- Det er virkelig fedt og noget, jeg virkelig har savnet. At vi går ind til et løb, og ambitionen rent faktisk er at vinde. Ikke at komme i top ti, fem eller et podie. Ambitionen er at vinde, og det er fedt.

Det er kun tre måneder siden, at Cadillac gik til Chip Ganassi for i sidste øjeblik at vende tilbage til IMSA-seriens største klasse.

I kulissen har der været travlt for at blive klar til race for teamet, Kevin Magnussens, hans nye hollandske makker Renger van Der Zande samt tredjekøreren Scott Dixon. Den seksdobbelte Indycar-vinder er med til seriens længste løb.

Under træning og til sidste uges test på Daytona International Speedway har Cadillac nummer et vist sig konkurrencedygtig fra start.

Nico Hülkenberg og Kevin Magnussen side om side i Monacos gader i 2014 for Force India og McLaren. De var dage fra at blive teamkammerater. Foto: Jan Sommer Sport Kevin-historierne, der aldrig blev skrevet

Også selvom Kevin Magnussen og co. sluttede syver og sidst af prototyperne i kvalifikationsløbet. Danskeren førte ellers efter de første omgange i vådt føre.

- Sidste weekend var rimelig godkendt. Vi ville gerne have vundet løbet, og jeg tror, at vi kunne have gjort det. Vi tog bare et helt forkert valg, da det gik fra vådt til tørt, siger Kevin Magnussen.

- Der kom to safetycars på et uheldigt tidspunkt. Var det sket lidt senere, ville beslutningen om at gå til tørvejrsdæk have været nemmere. Var det sket tidligere, ville der heller ikke være tvivl.

Sådan ser Cadillacs nye DPi-racer ud. Foto: Richard Prince
Sådan ser Cadillacs nye DPi-racer ud. Foto: Richard Prince

Kevin Magnussen glæder sig over sin nye bil. Foto: HAMAD I MOHAMMED/Ritzau Scanpix Motorsport Kevin har gåsehud: - Øjenåbner

Her er monstret, som Kevin er klar til at brage speederen i bund i. Foto: Chip Ganassi Racing Motorsport Se billederne: Kevins bil er færdig

- Men når der lander en lige i crossover, hvor regnvejrsdæk og tørvejrsdæk er næsten lige hurtige, er det nemt for dem bagved at tage en chance. Når du fører, har du svært ved at tage en risikofuld beslutning om at sætte slicks på.

- Jeg var overrasket over, at alle bag mig gjorde det, og jeg var den eneste, som ikke gjorde. Men der kom min mangel på erfaring lidt i spil. Selvfølgelig også fra teamets side. Men der var ikke så meget på spil. Der er bare startpositionen til et 24 timers løb. Det giver ikke den store fordel at starte etter, men selvfølgelig havde vi gerne vundet, siger danskeren.

Det får han sammen med Renger van der Zande og Scott Dixon chancen for gennem 24 timer lørdag og søndag.

Trioen fik en god start på torsdagens træninger, hvor deres Cadillac var hurtigst i både første og tredje træning; bedste tid begge gange sat af Renger van der Zande.

I anden træning var Scott Dixon tredjehurtigst.

Daytona 24 timer

Rolex 24 - som 24 timers-løbet på Daytona International Speedway officielt hedder - er USA’s mest prestigefyldte racerløb for sportsvogne. Amerikanernes svar på Le Mans. Jan Magnussen har deltaget 15 gange og er indehaver et enkelt Rolex-ur, som er symbol på sejr.

Det er første afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship, som er USA’s pendant til det internationale motorsportsforbunds WEC-klasse, hvor Tom Kristensen huserede, og hvor Nicki Thiim samt Marco Sørensen er regerende verdensmestre i GT-klassen. 

DPi-klassen (Daytona Prototype International), hvor Kevin Magnussen hører hjemme, er den største klasse for de mest avancerede sportsvogne i Nordamerika. Motorleverandørerne er Acura (Honda), Cadillac og Mazda. Michelin leverer de samme dæk til alle, og der vælges mellem to forskellige compounds.

Kvalifikationen blev afviklet som afslutning på sidste weekends test; som et sprintløb. Til normale løb sidder kun en kører i bilen i 15 minutter, og så gælder det om at sætte hurtigste tid i den session. Cadillac nummer et med Magnussen og co. starter syver og sidste af DPi-bilerne.

Safety car-reglerne er den største forskel mellem Daytona og Le Mans. I USA får man lov til at komme på omgangshøjde, når der er safetycar, så selv en dårlig start kan hurtigt blive neutraliseret.

Kevin Magnussens faste makker til sæsonen er hollandske Renger van der Zande. Til de længste løb er Indycar-legenden Scott Dixon med som tredjekører. Svenske Marcus Ericsson er reserve.

I de mindre klasser er der masser af dansk deltagelse og mulighed for hæder. Mikkel Jensen holder forrest af LMP2-bilerne, hvor også Dennis Andersen og Anders Fjordbach deltager. I den lille GT-klasse deltager Nicklas Nielsen og Christina Nielsen i hver sin bil.

På alle fronter har 2020 været et bizart og besynderligt år for Luna Christofi. Foto: AV Formel 1 Mirakel at det lykkes

Sport Debriefing fra Abu Dhabi: I kulissen til Kevins farvel

Hvad er forskellen på Daytona og Le Mans?

25 kommentarer
Vis kommentarer