Tag det sats, Kevin

Sats på Indycar, lyder opfordringen til Kevin Magnussen fra Jason Watt

Kevin Magnussen blev slået ned i Shanghai: 'Jeg var et håbløst sted'. Video: TV3 Sport

DET ER ALDRIG rart at miste sit job og især ikke, hvis jobbet er Formel 1-kører, som man har drømt om siden barndommen.

Men for at være ærlig, så tænker jeg, at Formel 1-livet ikke er noget synderligt stort afsavn, når det hele kom lidt på afstand.

At have kørt for Haas-teamet som absolut bundprop i 2021 ville på ingen måde være vejen frem for K-Mag. Jeg spår, at Günther Steiner og co. atter vil indtage en plads som bundprop i 2022, så lad den bog være lukket uden at se tilbage.

Denne weekend skulle Kevin Magnussen have indtaget Petit Le Mans på Road Atlanta som led i finalen på IMSA-mesterskabet, hvor han og makkeren Renger van der Zande ligger på fjerdepladsen. Desværre måtte han trække sig i 11. time grundet sygdom.

Men et 2021 hvor Kevin for første gang har kørt med tag over hovedet, og det er gået ganske fornuftigt.

I EN SÆSON hvor Chip Ganassi er vendt tilbage til IMSA-serien efter et års pause, synes jeg, at der er et par teams, som har set en smule stærkere ud.

Action Express og Wayne Taylor Racing har i mine øjne haft en lidt stærkere pakke, og det er også de to teams, som nu alene kæmper om mesterskabet.

K-Mag har nu heller ikke været heldig. Det var tæt på en sejr i årets første løb – 24 timers løbet på Daytona. Men en punktering i løbets døende minutter satte en stopper for drømme-debuten.

En enkelt sejr og yderligere fire gange på podiet lyder jo ganske flot i en serie med 12 løb, men sandheden er, at der blot er seks biler med i klassen.

Selv med marginalerne på danskerens side vil jeg mene at det måske var blevet til yderligere et par podier, men igen – jeg synes ikke Ganassi-teamet har haft samme styrke, som i andre serier de deltager i.

Så summeret op, vil jeg mene, at Kevin Magnussens debut-sæson i sportsvognsracing fra hans personlige synspunkt er mere end godkendt.

Foto: Richard Prince
Foto: Richard Prince
 

HVAD MED FREMTIDEN? Hjemme ligger en lun Peugeot-kontrakt, så når franskmændene er klar med deres Hypercar til Le Mans og VM, så sidder Kevin der med et pænt lønnet job.

Men det er jeg ikke tilfreds med.

Jeg ytrede mig tydeligt, så snart det stod klart, at Kevin ikke kunne fortsætte i Formel 1, at det eneste rigtige for et talent af hans kaliber er og bliver Indycar.

Jeg forstår dog godt, hvorfor det i stedet blev til en Peugeot/IMSA aftale i stedet. Indycar kræver sponsorer i ryggen at komme til, selv også som tidligere Formel 1-kører.

Peugeot stod der med en kontrakt, som betød omgående penge på lommen, og det skulle vejes op imod, om man kunne nå at finde sponsorer til Indycar.

Så kan jeg godt følge, at Kevin Magnussen efter lang tids usikkerhed om fremtiden valgte lønningschecken.

Timingen var også så dårlig, som den kunne være. Jeg tror, at teams lige nu har nemmere ved selv at finde sponsorer, end de havde midt i corona-pandemien, da Magnussen stod uden job.

UANSET HVOR SPÆNDENDE et Hypercar Le Mans-projekt lyder, så burde K-Mag fortsat have øjnene på Indycar.

Her er altså tale om det næsthurtigste motorsport, som findes, og det er vel at mærke med vinderchancer for stort set alle, som stiller op.

Det er et mesterskab, som er på vej frem i popularitet i hjemlandet USA, og man skal ikke undervurdere at være verdensstjerne i Guds eget land.

Sol, sommer og et eventyr som hustru Louise og den nye datter Laura nok kunne lokkes med på.

JEG HÅBER DERFOR , at tiden i USA i år bruges på at skabe de kontakter, som forhåbentligt ville kunne skaffe de fornødne sponsorer, det kræver at kunne komme til Indycar.

Kevin kørte jo IMSA for Chip Ganassi Racing, som lige er blevet mestre i Indycar, så der skal altså bruges noget krudt på at skabe sig venskaber på hovedkontoret.

SE OGSÅ: Ni ting du formentlig ikke vidste om Kevin Magnussen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.