Teamejer Elgaard skåler for en elendig dag

Mester Casper Elgaard udgik i to af tre afdelinger af DTC-sæsonpremieren

Casper Elgaard kom skidt fra start uden, at det gik ud over humøret (Foto: Ernst van Norde)
Casper Elgaard kom skidt fra start uden, at det gik ud over humøret (Foto: Ernst van Norde)

Den forsvarende DTC-mester, Casper Elgaard har før prøvet at få en elendig sæsonstart og så alligevel ende som mester.

Så humøret var mod forventning ikke på nulpunktet efter en weekend på Jyllands-Ringen, hvor mesteren udgik i to af de tre afdelinger.

Tværtimod ville Casper Elgaard skåle på en dag, hvor  han først var involveret i et kæmpe uheld i 1. sving med medfavoritter som Jan Magnussen og Ronnie Bremer, og senere kørte han ind i siden på den norske racerjente, Molly Pettit, inden der faldt lidt point i finaleheatet.

- Jeg prøvede faktisk det samme i 2004, hvor jeg sluttede som mester, siger Casper Elgaard, der fem gange har vundet DTC-mesterskabet.

- Lige nu vil jeg hellere være teamchef og skåle for en god dag.

Casper Elgaards nystartede Massive Motorsport havde også fået en fornem debut i DTC-mesterskabet takket været teamets anden kører, Dennis Lind, der næsten kom, kørte og sejrede.

Der var en enkelt smutter, så denne fik ikke gjort rent bord, men to sejre, pole position og en samlet 1. plads i DTC-mesterskabet er absolut godkendt. 

 

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere