Tidligere Chelsea- og Tottenham manager udgår af Dakar-rally

Andre Villas-Boas formåede ikke at gennemføre Dakar-rallyet, da en noget voldsom ulykke på fjerde etape satte en stopper for hans deltagelse

Der var nok mange, der var overraskede, da den tidligere Chelsea. og Tottenham manager, Andre Villas-Boas, forlod trænergerningen i den kinsesiske klub, Shanghai SIPG, for i stedet at deltage i Dakar-rallyet.

Desværre ser det ud til, at Andre Villas-Boas livslange drøm om at fuldføre Dakar-rallyet er forbi, efter at han blev tvunget til at trække sig fra fjerde etape af løbet.

Villas-Boas blev tvunget til at tage på sygehus med rygskader, da hans Toyota Hilux kolliderede med en sandklit onsdag morgen. Hans skader anses ikke for at være alvorlige, men de er slemme nok til at afkorte hans deltagelse.

- Det var uheldigt for Andre, der lavede en meget positiv debut i Dakar, siger team direktør Jean-Marc Fortin.

Den 40-årige tidligere træner indtog ellers en respektabelt 45. plads, da ulykken satte en tidlig stopper for hans engagement i de 15 dage lange rally-race.

Den portugisiske træner stod i spidsen for Chelsea fra 2011 - 12, hvorefter Tottenham ansatte ham i perioden 2012-13. Siden gik turen til Zenit i Sankt Petersborg, hvor han tilbragte to sæsoner i perioden 2014-16, inde Shanghai SIPG stod klar med en stor kontrakt.

OmAndre Villas-Boas vender tilbage til trænergerningen efter at have deltaget er endnu uvist.

3 kommentarer
Vis kommentarer