LE MANS (Ekstra Bladet): Når et af Hollywoods største navne kommer til Le Mans, skal han naturligvis vises rundt af 24 timers løbets ubetingede konger - Tom Kristensen.
Han får den opgave at være vært for løbets officielle starter, Hollywood-stjernen Brad Pitt.
Hvad det vil indebære, er indtil videre hemmeligt, lige som navne på en række andre Hollywood-navne, som også vil dukke til årets Le Mans.
Som Brad Pitt skal Tom Kristensen også tage sig disse Hollywood-navne som kommer til sportsvognsløb i Frankrig.
- Jeg må ikke afsløre, hvem der også vil komme, siger Tom Kristensen.
Så hvis Le Mans-legenden troede, at han skulle til at nyde sin pensionist-tilværelse, kan han godt tro om.
Også i år to efter sit frivillige exit skal den nidobbelte Le Mans-vinder ikke forvente at se ret meget af det 24 timer lange løb.
Efter at have haft en hovedrolle i verdens største sportsvognsløb siden debuten i 1997, har han fået ekstra travlt med arbejdet i kulisserne.
Selv om Tom Kristensen i år ikke skal være Grand Marshal (en observatør, der overvåger løbet), sidder han som løbets mest vindende ved højbord til den store officielle Le Mans-middag fredag aften.
Også Audi, Rolex og Michelin vil trække på ham undervejs, lige som han fire gange under løbet skal i studiet hos Eurosport for at komme med en ekspertvurdering af løbets udvikling. Men han skal også medvirke til seks længere indslag om løbet på Eurosport.
- Jeg skal også forbi og hilse på de danske fans, siger Tom Kristensen, som sammen med familien har haft revet flere måneder ud af kalenderen
og boet i Florida.
Skal være Formel-1 dommer igen
Som både Audi-ambassadør og præsident for Den Internationale Motorsport Unions Drivers Commission har han ikke kunnet trække stikket helt ud. Han har været tvunget til visse afstikkere, mens han har opholdt sig i Florida med familien.
Nu er familien returneret til Hobro, og efter Le Mans vil Tom Kristensen for alvor vende tilbage. Danmarks største motorsportsnavn
skal igen ud at være Formel 1-dommer i Monza, Italien og 'finalen' i Abu-Dhabi.
Derudover er han selv være på banen i Copenhagen Historic Grand Prix i slutningen af juli, hvor han skal køre sammen med lillebror, Jacob Kristensen i Prins Joachims Cortina.
Ejermanden, der i flere år har været makker med Le Mans-stjernen, er forhindret, da prinsen allerede er rejst til Brasilien for at heppe ved De Olympiske Lege i Rio de Janeiro.
Mens Tom Kristensen har været væk, er en ny international go kart-bane i Nysum, 12 km nord for Hobro, for alvor begyndt at tage form.
De første omgange er blevet kørt på banen, som også er hjemsted for rallycrossbanen, som TV 2 Zulus seere kan huske fra Djævleræs.
Her har Tom Kristensen været med til at lave banens layout og medvirket ved valget af asfalt.
Næste år skulle banen være klar i fuld størrelse, 1300 m, som er et krav, hvis der skal køres internationale løb.
TV:
30 år er gået: Første dansker i Le Mans er aldrig vendt tilbage
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.