Tom K's Audi-boss risikerer straf efter radio-skandale

- Skub ham af, råbte Dr. Wolfgang Ullrich til sin kører over radioen under DTM-løb

Audis sportschef Dr. Wolfgang Ullrich viste sig fra sin usportslige side under weekendens DTM-løb i Østrig. (Foto: Jan Sommer)
Audis sportschef Dr. Wolfgang Ullrich viste sig fra sin usportslige side under weekendens DTM-løb i Østrig. (Foto: Jan Sommer)

Audis legendariske motorsportschef Dr. Wolfgang Ullrich er havnet i en decideret shitstorm og risikerer at blive straffet efter en yderst kontroversiel episode under weekendens afdeling af det tyske standardvognsmesterskab DTM på Red Bull Ring i Østrig.

På den sidste omgang lå den førende Mercedes-kører Pascal Wehrlein sammen med Mercedes-holdkammeraten Robert Wickens og kæmpede mod Audis Timo Scheider.

Over Audi-kørerens radio hører man tydeligt - også på tv-dækningen - denne melding fra pitten: 'Timo, schieb ihn raus'.

Og kort efter som kommanderet skubber Timo Scheider til Pascal Wehrlein, så Formel 1-reserven ender i gruset.

Da Audis svensker Mattias Ekström samtidig vinder løbet, overtager han førstepladsen i DTM-mesterskabet fra Mercedes-køreren.

Dr. Wolfgang Ullrich er også ansvarlig for Audis Le Mans-teams og var chef for Tom Kristensen, da danskeren var aktiv. (Foto: Jan Sommer)
Dr. Wolfgang Ullrich er også ansvarlig for Audis Le Mans-teams og var chef for Tom Kristensen, da danskeren var aktiv. (Foto: Jan Sommer)
 

I første ombæring nægtede Audis motorsportschef Dr. Wolfgang Ullrich, at han var afsender til den kontroversielle ordre. Senere gik Tom Kristensens tidligere chef bodsgang og undskyldte mange gange.

- Jeg er ked af, at jeg råbte 'Timo, skub ham af', som min umiddelbare reaktion. Jeg kommunikerer ikke med kørerne under løbet og var ikke klar over, at radioen var åben, forklarede han sig.

Se også: Var hurtigst af alle: Derfor blev dansker snydt for podiet

Trods undskyldning til Mercedes og generelt for sin usportslige opførsel må Audi-bossen lægge ører til mange vrede DTM-fans på de sociale medier.

Samtidig risikerer han straf for hændelsen.

Til det tyske Motorsport Magazin siger talsmanden for det tyske motorsportsforbund DMSB, Michael Kramp, at der kigges nærmere på episoden, men at han ikke ønsker at diskutere en eventuel straf, før alle detaljer er kendt, og såfremt sagen ender med en høring.

Audis Timo Scheider blev diskvalificeret, men hævder, at han slet ikke hørte radio-beskeden. Hvorimod Mercedes' Pascal Wehrlein konstaterer, at hvis Audi ønsker at vinde mesterskaber på denne måde, så har de startet en krig.

Jan Magnussen i McLaren-raceren. (Foto: All over) Sport og Spil Som far så søn: Sådan gik det da 'J-MAG' vikarierede i Formel 1

11 kommentarer
Vis kommentarer