Toyota-kører efter historisk Le Mans-brøler: Jeg gik i panik

Kazuki Nakajima troede først, det var hans skyld, da Toyota tabte 24 timers-løbet Le Mans få meter før målstregen

Toyota nummer fem havde kurs mod en sikker sejr i LMP1-klassen. Foto: Jan Sommer
Toyota nummer fem havde kurs mod en sikker sejr i LMP1-klassen. Foto: Jan Sommer
Følg Motorsport

2016-udgaven af de 24 timer på Le Mans vil blive husket for den bizarre afslutning, hvor Toyota smed sejren på sidste omgang.

Efter 23 timer og 55 minutter førte Toyota nummer fem sikkert ... lige indtil den gik i stå tæt på målstregen, så Porsche kunne snuppe anden sejr i træk i den franske klassiker. 

Ikke mange ord kom fra japanerne i dagene efter brøleren.

Men til blandt andre motorsport.com har Kazuki Nakajima fortalt, hvordan han oplevede situationen inde fra cockpittet af #5 Toyota TS050 Hybrid.

Først troede den tidligere teamkammerat med Nico Rosberg hos Williams' Formel 1-team, at han havde dummet sig - hvorefter følelsen blev afløst af panik ...

- Jeg følte, der var noget galt med bilen omgangen før, farten gik. Pludselig mistede jeg motorkraft, fortæller den 31-årige japaner.

- Ingeniøren sagde, at jeg ikke skulle køre på curbs og bare fortsætte uden at øge omdrejningerne. Jeg tænkte bare: 'Hvad har jeg gjort?'. Sådan oplevede jeg det.

- Så røg motorkraften pludselig. Vi prøvede næste alt, men ingenting virkede. Jeg trillede bare på sidste omgang.

- Jeg ved ikke, hvad der var skyld i det. Jeg gik i panik.

Ferrari-Johnny: Mangemillionær og Le Mans-debutant

- I pitten må de have panikket lige så meget, som jeg gjorde. Men hvis 100 millioner mennesker rundt om i verden så løbet på tv, tror jeg, at vi nu har 100 millioner flere Toyota-fans, siger Kazuki Nakajima.

Torsdag kom Toyota så med sin officielle forklaring på den historiske brøler.

Den førende racer mistede motorkraften 'på grund af en defekt på slangen mellem turboen og ladeluftkøleren (intercooler)'. Toyota Motorsport fandt defekten, da bilerne var bragt tilbage til hovedkvarteret til nærmere undersøgelse.

Hør om den bizarre afslutning her:

Mystikken breder sig: Er stadig tavs om verdens største brøler

Kæmpe Le Mans-drama: Smed sejren på sidste omgang

IT-guru betaler millioner for Le Mans-tredjeplads

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen slipper med skrækken og lader andre tage skraldet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind