Trods succes: Alonso vil ikke være en ny Tom K

Formel 1-stjernen kan snart være fortid i sportsvognsklassen - Nascar og Dakar trækker

Voldsom regn betød, at årets 24 timers løb på Daytona ikke blev kørt til ende. 10 minutter før tid blev Fernando Alonso og Co. erklæret som vindere. Feltet havde da holdt stille i pit i 90 minutter, fordi det var uforsvarligt at drøne rundt (Foto: Ritzau/Scanpix)
Voldsom regn betød, at årets 24 timers løb på Daytona ikke blev kørt til ende. 10 minutter før tid blev Fernando Alonso og Co. erklæret som vindere. Feltet havde da holdt stille i pit i 90 minutter, fordi det var uforsvarligt at drøne rundt (Foto: Ritzau/Scanpix)

Den dobbelte verdensmester Fernando Alonso har åbenbart ikke ambitioner om at blive en ny Tom Kristensen, selv om den 37-årige spanier efter sit Formel 1-exit med høj fart er godt i gang med at sætte sig på tronen som sportsvognsklassens nye ukronede konge.

Trods den store succes har han så mange planer for fremtiden, at sandsynligheden for, at han vil fortsætte som sportsvognskører, er fifty-fifty.

I weekenden kunne spanieren ellers sætte et flueben ud for sæsonens første store løb, 24 timer på Daytona, hvor han vandt en yderst spektakulær sejr.

Det vil blive de kommende måneder, som afgør fremtiden for den mangeårige Formel 1-stjerne, som efter nogle velbetalte år hos nødlidende McLaren er blevet sulten igen og vil være verdens bedste motorsportskører over en bred kam.

Udover at Fernando Alonso er på vej til at blive verdensmester i sportsvognsklassen, hvor den nuværende supersæson afsluttes midt i juni med Le Mans, skal han i slutningen af maj køre USA's største løb, Indy 500.

Med en sejr på den berømte ovalbane vil den spanske superstjerne blive den kun anden kører i historien, som har lavet det såkaldt Triple Crown, der i motorsportens verden er at vinde Formel 1 i Monaco, Le Mans 24 timer og Indy 500.

Kun afdøde Graham Hill har tidligere vundet de tre løb, som regnes for de største.

Således flirter Fernando Alonso allerede med både den amerikanske Nascar-serie og Dakar-rallyet.

Han har allerede 'prøvekørt' den syv-dobbelte Nascar-vinder Jommie Johnsons 'vinderbil'  i Bahrain, og i næste måned skal han i Qatar teste årets Dakar-vinder, Nasser Al-Attiyahs vindende pick up fra ørkenløbet, der i år blev kørt i Peru.

- Jeg har mange udfordringer, som venter, at jeg ikke ved noget om fremtiden, har Fernando Alonso forklaret, der inden Indy 500 og Le Mans skal køre to løb i sportsvognenes VM-serie, Sebring og Spa.

Det er udbyttet af disse løb, som vil få afgørende betydning for spanierens fremtid.

Sidste års Le Mans-sejr blev i weekenden fulgt op med en spektakulær sejr på Daytona.

Selv om regnen altid har været en del af sæsonens første store løb, har det aldrig regnen så meget som i år.

10 minutter før tid blev Fernando Alonso sammen med Kamui Kobayashi, Japan, Jordan Taylor, USA og Renger van der Zande, Holland, der udgjorde bemandingen i Cadillac, udråbt som vindere, da massiv regn for anden gang havde udløst rødt flag og parkeret feltet i pit.

Efter 90 minutter venten indså arrangørerne, at løbet ikke kunne genoptages.

Det var Fernando Alonso, som med godt to timer tilbage af løbet, havde erobret føringen efter en hård duel med en anden tidligere Formel 1-kører, Felipe Nasr, Brasilien, der efter at være røget ud hos Sauber er blevet et stort navn i USA og pt. er regerende sportsvognsmester i 'den store klasse'.

De to danske deltagere, den nuværende mester i GT Le Mans-klassen Jan Magnussen og den tidligere mester i GT Daytona-klassen, Chrstina Nielsen var begge godt inde i løbet, inden deres hold/biler kørte ind i uheld.

Elektronikken svigtede i Corvetten, så Antonio Garcias løb tør for brændstof og måtte transporteres tilbage i pit. Det kostede tre omgange.

Christina Nielsens muligheder for en sejr forsvandt, da en af medkørerne i kvindebilen, Kathrine Legge fra en fjerdeplads røg af banen og i muren. Det tog en halv time at reparere skaderne.

En punktering var skyld i, at den tilbagevendte OL-paracyklist, den tidligere Formel 1-kører Alex Zanardi ikke var med i kampen om sejren i GT Le Mans-klassen. Løbet blev vundet af en søsterbil fra BMW, mens Jan Magnussen på grund af Antonio Garcias 'uheld' måtte tage til takke med en sjetteplads.

Se også: Rystede verden med skræk-ulykke: Nu laver benamputeret kæmpe-comeback

Se også: Jagter historisk bedrift: Formel 1-mester vil være sportens største

Se også: Le Mans-sejr betyder farvel til Formel 1

1 af 2 Da Toyota ikke kunne køre med i Daytona, var Fernando Alonso udlånt til Cadillac (Foto: Jan Sommer)
2 af 2 Voldsom regn betød, at årets 24 timers løb på Daytona ikke blev kørt til ende. 10 minutter før tid blev Fernando Alonso og Co. erklæret som vindere. Feltet havde da holdt stille i pit i 90 minutter, fordi det var uforsvarligt at drøne rundt (Foto: Ritzau/Scanpix)
4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere