Tysk skandale blokerer for Kevins Le Mans-deltagelse

Der kommer kun to danskere i aktion for Porsche under Le Mans, da Volkswagen-skandalen spændte ben for en mulig aftale med Kevin Magnussen

Kevin Magnussen imponerede under sin test for Porsche, men han kommer ikke til at køre Le Mans dette år. (Foto: Porsche Press)
Kevin Magnussen imponerede under sin test for Porsche, men han kommer ikke til at køre Le Mans dette år. (Foto: Porsche Press)

Porsches GT-stjerne Michael Christensen var så småt begyndt at glæde sig til at få vennen Kevin Magnussen som kollega efter sidstnævntes flotte test i Porsches LMP1-sportsvogn.

Men så ramte Volkswagen-skandalen, som resulterede ii, at de andre bilmærker i VW-familien, Porsche og Audi m.fl., måtte skære ned i aktiviteterne i motorsport.

Det betød, at de to tyske konkurrenter i den store klasse i Le Mans droppede 'tredjebilen', hvor Kevin Magnussen ellers lignede afløseren for Formel 1-køreren Nico Hülkenberg, der vandt på Le Mans sidste år.

Tyskeren vil i 2016-udgaven af 24 timers-løbet ikke kunne forsvare sejren, fordi der i samme weekend køres Formel 1 i Azerbajdan. Derfor kunne de to venner fra Roskilde være blevet kolleger i Le Mans-sammenhæng, men sådan skulle det altså ikke være.

Trods pænt nej tak til den arbejdsløse Formel 1-kører Kevin Magnussen vil Christensen dog alligevel få en dansk kollega hos verdens mest vindende sportsvognsmandskab.

Den i brede kredse ukendte IT-millionær, David Heinemeier Hansson, har midt Porsches krise, der tog fart i kølvandet på den store Volkswagen-skandale, 'købt' sig til en plads hos Porsche.

Se også: Så bliver det ikke mærkeligere: Dansk Le Mans-håb skal køre mod sig selv

Michael Christensen vil i den nye sæson køre i det samme team som landsmanden, David Heinemeier Hansson (Foto: Jan Sommer)
Michael Christensen vil i den nye sæson køre i det samme team som landsmanden, David Heinemeier Hansson (Foto: Jan Sommer)

Mange genvalg
Heinemeier Hansson skal køre med i en Abu Dhabi-støttet Porsche sammen med den amerikanske fabrikskører, Patrick Long, der i sidste sæson var makker med den amerikanske filmskuespiller Patrick Dempsey.

Tredjemanden med de fleste penge er forretningsmanden Khaled Al Qubaisi, De Forenede Arabiske Emirater.

Som den eneste blandt Porsches fabrikskørere vil Michael Christensen få endnu mere at lave i den kommende sæson. Udover VM skal han således køre de største langdistanceløb i USA samt den europæiske klassiker, 24 timers løbet på Nürburgring.

- Det vil give mig mulighed for at vinde en masse løb, men også for at vinde VM, siger Michael Christensen.

I den anden Porsche i LMP1-klassen er der ikke ændret på besætningen, hvorfor trioen Brendon Hartley, Timo Bernhard og Mark Webber stiller til start.

Da søsterbilen sluttede som 3'er i VM, har Romain Dumas, Neel Jani og Mars Lieb også fået forlænget deres kontrakter, så Magnussens flotte test i Barcelona gav alligevel ikke et nyt job.

Se også: Dobbeltjob kostede VM-titel

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere